Skip to main content
logo for klog kost

Din smoothie giver dig diabetes

Smoothies ser sundere ud end de - ofte - er. Vær opmærksom på de skjulte sukker- og kaloriemængder i din morgenjuice og den ellers så sunde smoothie. Der er en stor risiko for, at du kraftigt undervurderer helbredsfarerne ved de sunde drikke.

Man kan nemt komme til at undervurdere, hvor meget sukker der er i såkaldte ‘sundhedsdrikke’. Forskere ved Glasgow University har bedt mere end 2.000 mennesker om at vurdere, hvor meget sukker, der er i forskellige drikkevarer. Og mens rigtig mange overvurderede sukkerindholdet i sodavand, undervurderede tilsvarende mange sukkeret i smoothies og frugtjuice. I det hele taget kan de farverige og sunde drikke indeholde en stor del af det daglige kalorieindtag.

Det er lovpligtigt, at sodavandsproducenter på emballagen gør opmærksom på sukker-, kalorie- og anden næringsindhold, men sådan gælder det jo ikke, hvis du får en friskpresset drik fra en juicebar eller på en restaurant.

Juice giver overvægt

Forskerne bad deltagerne om at vurdere deres ugentlige drikkevaner. Og deltagerne skønnede, at de hver dag indtog 450 flydende kalorier, ca. en fjerdel af den øvre kaloriegrænse for kvinder og en femtedel for mænd. Realiteten er, at dine drikkevaner kan ødelægge kroppen ligeså meget som dine spisevaner. Men forskerne mener, at der er foruroligende lille bevidsthed om det flydende sukkerindtag.

Undersøgelsens deltagere blev bedt om at gætte det antal teskeer sukker, der er i forskellige populære drikke. De undervurderede indholdet i æble- og orangejuice, i energidrikke og i smoothier med mellem to og fire teskefulde. Indholdet i en granatæble-saft undervurderede deltagerne med næsten 18 teskefulde.

Og forventeligt havde deltagerne slet ikke deres drikkevarer med i betragtningerne, når de skulle vurdere deres daglige kalorieindtag. Derfor advarer forskerne nu om, at for mange såkaldte sunde drikke kan medføre fedme og øge risikoen for diabetes, højt blodsukker, hjertesygdomme og blodpropper.

For mange, der kæmper med overvægten, vil det være en rigtig god ide at se på sukkerindholdet i deres drikkevarer – og evt. udskifte juicen med vand.

  • Oprettet den .