Skip to main content
logo for klog kost

Brombærvin kan bekæmpe diabetes

{module Google Artikel Billedtop}

Brombærrene har været rigelige i år, så måske var det en overvejelse at lave en brombærvin.Vin lavet på bær har ikke den samme høje status som vin lavet på druer, men en ny undersøgelse viser at det måske ville være en ide at drikke blåbær- eller brombærvin dagligt.

Ved en gennemgang af de bioaktive stoffer i bærvine har forskere fra University of Illinois fundet stoffer, som hæmmer enzymer, der er ansvarlig for kulhydrat optagelse og tilpasning.

I undersøgelsen har forskerne sammenlignet anti-kulhydrat virkninger af alfa-amylase og a-glucosidase-enzymer med anti-diabetes lægemidlet Acarbose.

Undersøgelsen er den første til at vurdere virkningen af bærs indflydelse ved forskellige temperaturer på disse kulhydrat-hæmmende enzymer. Ved almindelig rumtemperatur og  ned til 4ºC, beholdt bærvinen sin evne til at nedbryde enzymerne, fortæller Elvira de Mejia, der er professor i fødevarekemi og -toksikologi.

Alkoholfri, men gæret bærvin

Hun mener at det kunnne give anledning til at opfinde en velsmagende måde til at hjælpe diabetes-patienter med at sænke deres blodsukker.

- Vi tænker på en alkoholfri gæret frugtdrik, der ville optimere hæmning af alfa-amylase og alpha-glucosidase enzymer og samtidig blande dem med vine, der har andre sunde bioaktive komponenter, siger hun.

Forskerne er især interesserede i anthocyaniner evne til at reducere inflammation, som er medvirkende til udviklingen af mange kroniske sygdomme, herunder kræft, metaboliske sygdomme og hjerte-kar-sygdom.

Derfor er de gået igang med at eksperimentere med bærs virkninger på inflammatoriske celler, og de har fundet ud af, at anthocyaniner reducerer markører forbundet med den inflammatoriske proces.

- Foreløbige undersøgelser har indikeret, at anthocyaniner kan have en positiv effekt på kognition og hjernens generelle sundhed - og samtidig beskytte mod nogle af alderdommens problemer som Alzheimers sygdom og hukommelsestab. Disse bær har nogle meget spændende komponenter, siger de Mejia.

Som fødevarekemiker vil de Mejia gerne fjerne alkoholen fra vinen, så den kun har de kulhydrat-nedbrydende enzymforbindelser, de inflammation-bekæmpende anthocyaniner og andre gavnlige bioaktive komponenter tilbage i en funktionel og smagfuld drik til diabetikere.

  • Oprettet den .