Skip to main content
logo for klog kost

Proteinrig kost er godt for dine knogler

Proteiner i kosten er vigtig for dine knogler hvis du samtidig sørger for at indtage tilstrækkeligt calcium.

{snippet start}

Det konstaterer en ny gennemgang af tidligere undersøgelser, som det Det Europæiske Samfund for Kliniske og Økonomiske Aspekter af Osteoporose, Slidgigt og Muskuloskeletale Sygdomme (ESCEO) har fået lavet i samarbejde med International Osteoporosis Foundation (IOF) for at få afklaret hvordan proteiner i kosten påvirker risikoen for knogleproblemer.

Gennemgangen er blandt lavet fordi der er opstået tvivl om syrebelastningen pga. et højt protein-indtag være skadeligt for dine knogler.

Gennemgangen er offentliggjort i Osteoporosis International og viser, at en proteinrig diæt, forudsat at man indtager tilstrækkeligt calcium, rent faktisk er gavnligt for voksne knogler. Den fandt ingen beviser for, at syrebelastning på grund af højere proteinindtag, uanset om det er animalsk eller vegetabilsk protein, er skadeligt for knoglerne.

Nøglefundene i den omfattende gennemgang viser at:

  • Risikoen for hoftebrud reduceres beskedent med et højere indhold af proteiner i kosten - forudsat at calciumindtaget er tilstrækkeligt;
  • Knoglemineraltæthed (BMD), som er en vigtig faktor for knoglestyrke, synes at være positivt forbundet med proteinindtag;
  • Proteiner og calcium kombineret i mejeriprodukter har gavnlige virkninger på calciotropiske hormoner (der medvirker til regulering af calcium i blodet), knogleomsætningsmarkører og BMD. Fordelen ved proteiner på knoglerne synes at kræve et tilstrækkeligt calciumindtag;
  • Der synes ikke at være direkte beviser for udvikling af knogleskørhed, frakturer eller ændret knoglestyrke ved syrebelastningen fra en afbalanceret kost.

"Tilstrækkelig indtagelse af proteiner sammen med calcium er nødvendig for optimal knoglevækst hos børn og vedligeholdelse af sunde knogler i alle aldre. Dette budskab er vigtigt at sprede i lyset af de nuværende myter, der antyder, at for meget protein forårsager syrebelastning og er skadeligt for knoglerne. Faktisk finder vi hos ældre, at et almindeligt problem ikke er for meget protein, men for lidt. Gennemgangen bekræfter, at en afbalanceret kost med tilstrækkeligt proteinindtag uanset om kilden er animalsk eller vegetabilsk, klart gavner knoglerne, når de ledsages af et tilstrækkeligt calciumindtag," siger professor René Rizzoli fra afdelingen for ​​knoglesygdomme ved Genève Universitetssygehuse.

"Dette er især vigtigt for seniorer med knogleskørhed og personer med risiko for underernæring på grund af akut eller kronisk sygdom eller personer, der skal komme sig efter en skade."