Skip to main content
logo for klog kost

Karry og fisk kan redde gamle fra kørestolen

{module Google Artikel Billedtop}

Curcumin kan tilsyneladende medvirke til at rygmarven ikke degenerer og redde ældre fra et liv i kørestol.Karry og fisk kan ikke få lamme til at gå, men de kan tilsyneladende redde gigtramte fra at ende i en kørestol.

Det tyder et forsøg, der har testet effekten af omega-3 fedtsyrer og karry-stoffet curcumin for at finde ud af om de kunne påvirke rygmarven, der hos nogle ældre mennesker degenerer så meget at de til sidst ikke kan gå.

- Normal aldring indsnævrer ofte rygmarvskanalen, lægger pres på rygmarven og ødelægger væv, forklarer ledende forsker Dr. Langston Holly, lektor i neurokirurgi ved David Geffen School of Medicine på University of California Los Angeles (UCLA).

- Mens kirurgi kan aflaste og forhindre yderligere skade, kan det ikke reparere skader på celler og nervefibre. Vi ønskede derfor at undersøge, om kosttilskud kunne hjælpe rygmarven til at helbrede sig selv.

UCLA-forskerne undersøgte to grupper af rotter, der var i en tilstand, som minder om rygmarvslidelse i nakken - cervikal myelopati - en progressiv sygdom, der ofte forekommer hos personer med lidelser som leddegigt og osteoporose.

Cervikal myelopati kan føre til invaliderende neurologiske symptomer, såsom gangbesvær, nakke- og armsmerter, følelsesløshed og svaghed i lemmerne. Det er den mest almindelige årsag til ryg-relateret gangbesvær hos personer over 55 år.

Den første gruppe af dyr blev fodret med foder, der svarede til en typisk vestlig kost med et højt indhold af mættet fedt og sukker. Den anden gruppe blev fodret med en standarddiæt suppleret med docosahexaensyre (DHA) og curcumin, et stof i gurkemeje, der er en ingridiens i indisk karry. Et tredje sæt af rotter blev sat på en standard rottediæt og tjente som kontrolgruppe.

Hjernen og rygmarven arbejder sammen

Men hvorfor disse kosttilskud?

DHA er en omega-3 fedtsyre, der har vist sig at kunne reparere skader på cellemembraner. Curcumin er en stærk antioxidant, som i tidligere undersøgelser har været knyttet til vævsreparation. Begge stoffer reducerer inflammation.

{module Google Artikel Links Fladest}

 

- Hjernen og rygmarven arbejder sammen, og års forskning viser, at kosttilskud som DHA og curcumin positivt kan påvirke hjernen, siger professor i neurokirurgi Fernando Gomez-Pinilla, der deltog i forsøget.

- Vi havde mistanke om, at det der virker i hjernen også kan påvirke rygmarven. Da vi var i stand til at finde gode data, der underbyggede vores hypotese, besluttede vi os for at studere det selv.

Forskerne registrerede rotternes gang hver uge. Allerede efter tre uger, kunne de konstatere at rotterne på vestlig kost havde målbart gangbesvær, der forværredes som undersøgelsen skred frem.

Rotter fodret med en diæt beriget med DHA og curcumin gik signifikant bedre end den første gruppe selv seks uger efter undersøgelsens begyndelse.

Forskerne undersøgte dernæst rotternes rygmarv for at vurdere, hvordan kosten påvirkede deres kvæstelser på et molekylært niveau. Forskerne målte niveauerne for tre markører henholdsvis forbundet til celle-membran beskadigelse, neural reparation og cellulær kommunikation.

Udlignede skader på cellemembranen

Rotterne på vestlig kost viste højere niveauer af markører bundet til celle-membran skade. I modsætning hertil syntes DHA og curcumin at udligne skadens effekter hos den anden gruppe, som havde markørniveauer på linie med kontrolgruppen.

Markørniveauet forbundet med neural reparation og cellulær kommunikation var signifikant lavere hos rotter på vestlig kost, mens niveauet for dyr fodret med kosttilskud igen svarede til kontrolgruppens.

- DHA og curcumin ser ud til at have flere molekylære mekanismer, der bevarer de neurologiske funktioner hos rotter, siger Gomez-Pinilla.

- Dette er et spændende første skridt hen imod at forstå den rolle, kost spiller i at beskytte kroppen fra degenerative sygdomme.

- Vores resultater tyder på, at kosten kan hjælpe med at minimere sygdoms-relaterede ændringer og udbedre skader på rygmarven, mener Langston Holly.