Skip to main content
logo for klog kost
A-vitamin kan sikre genopblussen af kræft ved at hindre kræft fra stamceller i at genstarte den.

A-vitamin kan hindre tilbagefald efter tarmkræft

Mange ofre for tarmkræft får tilbagefald efter at være behandlet, men det kan A-vitamin måske forhindre.

{snippet start}

Ifølge en ny undersøgelse fra den schweiziske polytekniske skole i Lausanne - Ecole Polytechnique Fédérale de Lausanne - kan A-vitamin nemlig uskadeliggøre en type stamceller i tyktamen, der indeholder de oprindelige årsager til kræften.

Tilgangen aktiverer et protein, der er gået tabt i disse kræftceller. Forskerne var i stand til at genaktivere den ved hjælp af A-vitami og dermed fjerne kræftcellerne og forhindre metastaser. 

Undersøgelsen, der er offentliggjort i tidsskriftet Cancer Cell, kan være et nyt vigtigt element i behandlingen af tyktarmskræft.

Når patienter med tyktarmskræft modtager behandling, f.eks kemoterapi, dør de fleste af kræftcellerne. Men de genetiske mutationer, der forårsagede kræften i første omgang kan overleve i en specifik gruppe af celler i tyktarmen. Disse er faktisk stamceller, hvilket betyder, at de er tidlige celler, der venter på at vokse til normale celler i tyktarmen. 

Efter kræftbehandlingen kan disse overlevende stamceller, der stadig indeholder kræftmutationer, dukke op igen og medføre et tilbagefald.

Ved anvendelse af en række forskellige teknikker, undersøgte forskerne hvordan forskellige udviklinger af disse celler påvirkede mus og kræftceller fra mennesker.

Undersøgelsen fokuserede på et protein kaldet HOXA5, som tilhører en familie af proteiner, der regulerer udviklingen af ​​fosteret. Disse proteiner produceres under den tidlig forsterudvikling og arbejder sammen for at sikre, at alt væv er korrekt, og at fosterets krop og lemmer er funktionsduelige. I den voksne krop regulerer  proteiner som HOXA5 kroppens stamceller for at sikre identiteten og funktionen af ​​forskelligt væv. Forskerne konstaterede at HOXA5 i tarmen spiller en vigtig rolle for begrænsning af antallet af stamceller, samt de celler, der udgør dem.

Genaktiverer gen

Som alle andre proteiner stammer HOXA5 fra et specifikt gen. Undersøgelsen viste, at de cancerøse stamceller i tyktarmen anvender en biologisk mekanisme, der blokerer genet. Denne mekanisme kaldes en "signalvej", fordi det involverer en række af molekyler, der hver aktiverer den næste som dominobrikker. 

Formålet med en signalvej er at overføre biologisk information fra en del af cellen til en anden, f.eks fra den ydre membran hele vejen til kernen. Ved at blokere HOXA5-genet, kan de cancerøse stamceller i tyktarmen vokse ukontrollabelt og sprede sig og derved forårsage tilbagefald og metastase.

{module also vitamineraler}

Forskerne ledte derfor efter måder at stoppe denne blokering af HOXA5 og løsningen viste at sig at være A-vitamin - eller rettere den kilde til A-vitamin, der hedder retinol eller retinoid, som er den animalske version af A-vitamin. Man kan også få A-vitamin fra planter, der kaldes karotener, som dog også kan omdannes til retinoid. 

Retinoid er kendt for at skabe differentiering af stamceller i huden. Det vil sige at stamcellern udvikler sig til almindelige celler med forskellige funktioner. 

Retinoider viste sig i forsøgene at genaktivere HOXA5. Hos mus, der havde tarmkræft, blokerede behandlingen med retinoider tumorudviklingen og normaliserede vævet. Ved at ændre genet for HOXA5 eliminerede denne behandling kræftstamceller og forhindrede metastase hos både de levende dyr og i kræftprøver fra mennesker.

Den nye undersøgelse tyder på, at patienter, der kan hjælpes med denne veltolererede behandling, kan findes ved at undersøge HOXA5 genet. Retinoid differentieringsterapi kan være betydeligt effektiv mod tyktarmskræft, ikke kun til behandling af eksisterende sygdom, men også som forebyggelse hos højrisikopatienter.

{article A-vitamin indhold}{title} {text} {/article}