Slank dig ved at spise proteiner som i for eksempel kylling, så får du også en bedre søvn.Slank dig ved at spise proteiner som i for eksempel kylling, så får du også en bedre søvn.

Tab dig og sov bedre ved at spise mere protein

Hvis du taber dig ved at spise kylling, bønner og andre proteinrige fødevarer, så har det også en positiv effekt på din søvn.

 

Det viser en undersøgelse fra Purdue University, hvor forskerne har sammenlignet forskellige mængders proteins effekt på både vægten og deltagernes søvn.

"Den meste forskning interesserer sig hvordan søvnen påvirker kostvalg og vægten, men vi har istedet set på hvordan vægttab og kostvalg - specielt mængden af ​​protein - påvirker søvnen," fotæller Wayne Campbell, der er professor i ernæringsvidenskab og chefforsker på undersøgelsen, som er offentliggjort i American Journal of Clinical Nutrition

"Vi fandt, at en kost med et lavere kalorieindhold, men en større mængde protein, fik midaldrende voksnes til at sove bedre. Også bedre i forhold til dem, der tabte sig lige så meget, men spiste en normal mængde protein."

Resultaterne er baseret på en pilotundersøgelse med 14 deltagere, der oplevede at ekstra protein medførte en bedre søvn efter fire ugers vægttab. Denne undersøgelse blev fulgt op af en større undersøgelse med 44 overvægtige eller fede deltagere, der blev delt op til enten at spise en kost med normalt protein-indhold eller med et højt protein-indhold. 

Overvægt | 16. jan 2015

8 madråd til at slippe af med mavefedtet

Fedt på maven er livsfarligt fordi det lægger sig omkring organerne og øger risikoen for…

Efter tre ugers tilpasning til kosten blev de to grupper sat til at spise enten 0,8 eller 1,5 gram protein for hvert kg legemsvægt dagligt i 16 uger. Deltagerne besvarede spørgsmål om deres søvn hver måned gennem hele undersøgelsen. De, der spiste mest protein fik en bedre søvnkvalitet efter både tre og fire måneder på diæten.

De to gruppers kost var udregnet af den diætist, der sørgede for at den opfyldte hver deltagers daglige energibehov. Kilderne til til protein varierede mellem oksekød, svinekød, soja, bælgfrugter og mælkeprotein.

"Kort søvnvarighed og dårlig søvnkvalitet medføre ofte stofskifte- og hjertekarsygdomme samt for tidlig død," siger Jing Zhou, der er ph.d.-studerende i ernæring videnskab og undersøgelsens førsteforfatter.

"I betragtning af hvor mange, der lider af søvnproblemer er det vigtigt at vide, hvordan ændringer i kost og livsstil kan hjælpe med at forbedre søvnen."

Tidligere har Campbells laboratorium også undersøgt, hvordan mængden af og kilderne til protein påvirker appetit, kropsvægt og kropssammensætning.

"Vores undersøgelse føjer søvnkvalitet til den voksende liste af positive resultater ved et højere protein indtag mens man taber sig. Andre positive resultaterer er tab af kropsfedt, fastholdelse af muskelmassen og forbedringer i blodtrykket," siger Campbell. 

"Søvn er anerkendt som en meget vigtig faktor for en persons helbred, og vores forskning er den første til at tage fat på spørgsmålet om hvordan kostmønstre påvirker søvnen. Resultaterne er spændende, men understreger at der er behov for mere forskning med objektive målinger af søvn for at bekræfte vores resultater."