Spis italiensk og lev længere

Italiensk, fransk og spansk madkultur beskytter mod forringelser af kromosomer og sikrer dermed en længere levetid.

Det viser en ny undersøgelse fra Harvard Medical School, hvor forskere har sammenlignet en diæt, der minder om den kost man spiser i Middelhavsområdet med længden på såkaldte telomerer.

Kromosomer er bygget som et X og indeholder vore genetiske koder. Enderne på kromosomerne er beskyttet af telomerer, der ligesom plasticstykket for enden af et snørebånd, hindrer at kromosomerne begynder at trevle op og at den genetiske kode kan forvanskes.

Adskillige undersøgelser har vist at telomererne langsomt forkortes og forskere mener, at deres længde er tegn på hvor længe vi har tilbage at leve i. Hos raske mennesker, forkortes telomererne gradvist gennem hele livet i forbindelse med celledeling.

Middelhavskosten har i adskillige undersøgelser konsekvent været forbundet med helbredsmæssige fordele som reduceret dødelighed og reduceret risiko for hjerteproblemer og andre kroniske sygdomme.

Kortere telomerer er således forbundet med lavere levealder og større risiko for aldersrelaterede sygdomme. Livsstilsfaktorer som fedme, rygning og sodavand er alle blevet forbundet med mennesker, der har kortere telomerer end hos folk på samme alder. Undersøgelser har også vist, at oxidativt stress og inflammation fremskynder afkortning af telomererne.

Kosten i de sydeuropæiske lande er kendetegnet ved et højt indtag af grøntsager, frugter, nødder, bælgfrugter, fisk, brød og især et højt indtag af olivenolie. Til gengæld spiser indbyggerne kun lidt mættet fedt fra såvel mejeriprodukter, kød og fjerkræ. Oftest spiser indbyggerne i disse lande på faste tidspunkter og drikker moderate mængder alkohol i form af vin til deres måltider.

Op til 15 års forskel

Forskerne fra Harvard analyserede data om 4.676 raske midaldrende kvinder fra Nurses 'Health Study - en igangværende undersøgelse, der har fulgt mere end 120.000 amerikanske sygeplejerskers helbred siden 1976. Deltagerne gennemførte detaljerede spørgeskemaer om deres madvaner og fik taget en blodprøve for at måle telomerlængden.

Deltagerne fik mellem 0 og 9 point ud fra hvor meget deres kost mindede om middelhavskosten.

Efter at have taget højde for andre faktorer, der kunne påvirke resultatet, viste undersøgelsen, at jo mere kosten mindede om middelhavsdiæten, desto længere var telomererne. Hvert point ekstra svarede i gennemsnit til 1,5 års længere telomerer. Det vil sige at fik man 9 point, så var længden på telomererne 14,5 år længere end hos personer, der kun fik 0 point. Om det så betyder at personer med 9 point lever 14,5 år længere er en anden sag.

Ingen af de enkelte kostbestanddele blev dog forbundet med telomerlængde, hvilket understreger betydningen af at undersøge kostvaner i sin helehed og ikke blot fokusere på enkelte kostfaktorer som eksempelvis fuldkorn, pointerer forfatterne.

"Så vidt vi ved, er dette den største befolkningsundersøgelse, der specifikt har set på sammenhængen mellem middelhavskost og telomerlængde hos raske, midaldrende kvinder," siger forskerne, der har fået offentliggjort deres undersøgelse i British Medical Journal.