Skip to main content
logo for klog kost
Østers har et ekstremt højt indhold af zink, der i en ny undersøgelse viser sig at være vigtige for at undgå betændelsestilstande.

Østers kan beskytte ældre mod kronisk sygdom

Zinkmangel kan påvirke immunsystemet og medføre kroniske sygdomme, som hjerkarsygdom, kræft og diabetes pga. betændelse.

{snippet start}

Det viser en ny undersøgelse fra Oregon State University, hvor forskere i test har undersøgt hvordan zink påvirker cellers reaktion på inflammation.

"Når du fjerner zink, synes de celler, der styrer inflammation, at blive aktiveret og reagere anderledes, hvilket får cellerne til at fremme mere inflammation," siger Emily Ho, der er professor og leder ved universitetets College of Public Health and Human Sciences samt hovedforfatter af undersøgelsen.

Zink er et vigtigt mikronæringsstof for mange biologiske processer, herunder vækst og udvikling, neurologiske funktioner og immunitet. 

Mineralet findes naturligt i proteinrige fødevarer som kød og skaldyr, hvor østers har noget nær det højeste zinkindhold.

Ca. 12 procent af amerikanerne får ikke nok zink i deres kost. Blandt ældre over 65 år er tallet tættere på 40 procent, oplyser Ho. Ældre har en tendens til at spise færre zink-rige fødevarer og deres kroppe ser ikke ud til at optage zink lige så nemt, hvilket udsætter den for zinkmangel.

"Det er et dobbelt-problem for ældre personer," siger Ho, der har fået undersøgelsen offentliggjort i tidsskriftet Molecular Nutrition & Food Research.

Undersøgelsen er baseret på forsøg, der tyder på at zinkmangel medførte en forøget inflammation i celler. Forskerne konstaterede, at en reduktion af zink medførte en ukorrekt aktivering af immunceller og dysregulering af cytokin IL-6, et protein, som påvirker inflammation i cellen.

I forsøg med mus, viste det sig at gamle mus havde lave zinkniveauer, der svarede til øget kronisk inflammation og et fald i IL-6 methylering, som er en epigenetisk mekanisme, celler bruger til at kontrollere genaktivering. Nedsat IL-6 methylering blev også fundet i menneskelige immunceller fra ældre, fortæller Ho.

"Tilsammen tyder undersøgelserne på en mulig  sammenhæng mellem zinkmangel og øget inflammation, der kan opstå med alderen," siger hun.

Det kan derfor være nødvendigt at justere anbefalingerne af hvor meget zink ældre skal indtage, mener Ho, der samtidig understreger at folk også skal passe på ikke at indtage for meget zink. Den øvre grænse for zink er 40 mg. pr. dag.

Da kroppen er dårlig til at lagre zink, er det nødvendigt at indtage en vis mængde dagligt. Helst mindst 10-15 mg.

{article Zink}{text}{/article}

zink, zinkmangel, inflammation, immunsystemet