Kaloriefattig diæt kan måske sikre dig et længere liv
Det er ikke kun hvad du spiser, men også hvor meget du spiser igennem livet, der afgør om du lever længe.
Adskillige undersøgelser tyder nemlig på at selv almindeligt slanke mennesker spiser for meget, hvilket medfører at cellerne i vores kroppe tidligere begynder at dele sig uden at alle egenskaber føres videre til nye celler.
Årsagen er at telomerer, der, som plastikstykket for enden af et snørebånd, sikrer at kromosomerne ikke opløses, påvirkes af vort kalorieindtag.
Telomererne sidder bogstaveligt talt på enderne af hvert kromoson, og længden af dem menes at være afgørende for hvor længe vi lever. Undersøgelser har vist at telomererne bliver kortere og kortere med alderen indtil de er forsvundet, hvorefter risikoen for kræft og en række andre aldersrelaterede sygdomme risikerer at bryde ud.
Forskere har i årtier været bevidste om at kosten har indflydelse på telomerenes længde, men den præcise sammenhæng er ikke fastslået, selv om hypoteserne er mange.
Ifølge en ny undersøgelse fra det spanske nationale kræftforsningscenter medfører et begrænset kalorieindtag på lang sigt en forøgelse af telomerlængden hos voksne mus.
Undersøgelsen er baseret på mus, der fra tre måneders alderen til deres død fik reduceret deres kalorieindtag med 40%.
"Vi kan se, at mus, der udsætttes for en kaloriefattige diæt har en mindre forkortning af telomererne end mus på en normal kost," siger María Blasco, der er leder af Telomerer og Telomerase gruppen ved kræftforskningscentret.
"Disse mus har derfor længere telomerer som voksne, samt færre kromosom-anomalier," tilføjer hun.
De mus, der var blevet fodret med en lavere kalorieindtagelse viste en reduktion i forekomsten af kræft. Desuden havde de også en lavere forekomst af andre aldersrelaterede sygdomme som knogleskørhed, en større glucoseoptagelse og en bedre motorisk koordination.
Da forskerne udførte de samme forsøg med mus, der producerer mere telomerase - et protein, der forlænger telomerer og beskytter kromosomerne - observerede de, at musene ikke bare fik et bedre helbred, men også levede op til 20 procent længere.
"Vi tror at denne betydeligt længere levetid, skyldes den kaloriefattige diæts beskyttelse mod kræft. Kræftrisikoen falder med 40 procent i forhold til telomerase-mus på en normal diæt," siger Blasco.
Selv om undersøgelsen viser at en kaloriefattig diæt påvirker livslængden, så er det ikke udelukket at også andre faktorer som motion og rygning kan påvirke telomerer-længden.
Det menes, at mere end 10.000 mennesker i verden er på en eller anden form for kontrolleret kaloriefattig diæt, hvor forksere håber at kunne afgøre om muse-studierne også gælder for mennesker.
Ideen om, at en kalorie-fattig diæt kan forlænge livet, er først for alvor slået igennem inden for de sidste 30 år, så hvis det har betydning at man starter allerede som ung, går der stadig mange årtier før man har tydelige resultater.
Forskere advarer mod at man starter på en kaloriefattig diæt før man er blevet 21 år, da det kan påvirke den almindelige fysiske udvikling.
Diæten kræver at man tager forskellige kosttilskud og der er risiko for tab af muskelmasse, som kræver at man dyrker ekstra vægttræning.
Desuden har adskillige undersøgelser vist at et lavt BMI-tal øger dødeligheden ligesom risikoen for spiseforstyrrelser øges hvis man følger en lavkalorie diæt.