Skip to main content
logo for klog kost

Mad eller sex: Hvad tænker du mest på?

{module Google Artikel Billedtop}

Måske tænker din partner mere på mad end på sex eller omvendt.Den er god nok. Mænd tænker rigtig ofte på sex. Og de tænker også oftere på sex end kvinder gør. Men det overraskende er, at forskellen ikke er så stor, som man hidtil har troet. Og mænd tænker også mere på mad og søvn end kvinder gør.

Og hvad mange kvinder måske ikke gør sig klart, så er mænd næsten lige så optagede af mad som af sex. Så påstanden om, at vejen til mænds hjerte går via maven, er tilsyneladende sand.

En ny undersøgelse foretaget på Ohio State University i Mansfield og offentliggjort i The Journal of Sex Research viser, at mænd i den grad fantaserer om mad og det næste måltid!

163 kvindelige og 120 mandlige universitetsstuderende mellem 18 og 25 år, deltog i undersøgelsen, hvor de blev bedt om at registrere deres mad-, søvn- og sex-tanker. 

Uden mad og drikke...

Undersøgelsen dokumenterede, at mænd tænker mere på mad og søvn, end kvinder gør. Forskellen er ikke stor, men den er der. Typisk tænkte mændene på mad næsten 18 gange om dagen, mens kvinder tænker på det samme omkring 15 gange om dagen. 

Og samtidig viste det sig at mænd kun lidt oftere tænker på sex end på mad.

I gennemsnit tænker de på sex 19 gange om dagen, mens en typisk kvinde tænker frække tanker 10 gange dagligt. En mandlig deltager havde dog hele 388 sex-tanker om dagen mens en kvindelig deltager tænkte på sex 140 gange dagligt. 

Drømmer om en lur

Mænd tænker på søvn 11 gange om dagen, mens kvinder typisk drømmer om en lur ni gange dagligt. 

Forskeren Terri Fisher, der er professor i psykologi ved Ohio State University, Mansfield, ønskede egentlig at undersøge, om mænd virkelig tænker på sex så ofte, som man altid har troet.

Spørgsmålene om mad og søvn blev bare stillet for at sløre emnet overfor deltagerne i undersøgelsen. Men her dukkede så de overraskende svar op: 

Mænd er næsten ligeså optagede af mad som af sex.