Skip to main content
logo for klog kost
Ingefær kan drikkes som te, spises eller bruges som krydderi.

13 sunde grunde til at spise ingefær

De fleste spiser kun ingefær i kager eller som tilbehør til sushi, men det burde faktisk være en fast ingrediens på spisebordet.

{module Google Artikel Billedtop}
 
{module 190}

Ingefær har i årtusinder været et populært middel mod fordøjelsesbesvær, diarre, kvalme og mange andre lidelser, men roden indeholder en række vitaminer og antioxidanter, der har vist sig vigtige mod blandt andet tarmkræft, diabetes, hjertekarproblemer og fertilitet.

Ingefær indeholder en kompleks blanding af phytonæringsstoffer, hvoraf mange af dem har vist sig at have potentielle sundhedsmæssige fordele in vitro (reagensglasforsøg).

Gingerol, eller undertiden [6]-gingerol, er den aktive bestanddel af frisk ingefær. Kemisk er gingerol beslægtet med capsaicin, som kendes fra chilipebre og sort peber og har vist sig at have adskillige helbreds- og lindrende effekter. Når ingefær koges forvandler gingerol sig til zingerone, der er mindre skarp og har en krydret-sød aroma. Når ingefær tørres undergår gingerol en dehydratiseringsreaktion og danner shogaoler, der er omkring dobbelt så skarp som gingerol. Dette forklarer, hvorfor tørret ingefær er mere skarp end frisk ingefær.

Anti-inflammatorisk

Adskillige undersøgelser har vist anti-inflammatoriske effekter af ingefær, hvilket kan have betydning for en lang række sygdomme - udover kræft blandt andet også hjertekar-sygdomme og gigt.

Den oprindelige opdagelse af ingefærs hæmmende effekt på prostaglandinbiosyntesen i begyndelsen af 1970'erne er gentagne gange blevet bekræftet.

Prostaglandiner påvirker hormoners effekt og ændrer ofte aktiviteten af de celler hvori de syntetiseres.

Opdagelsen af at ingefær kunne hæmme prostaglandiner betyder at roden deler farmakologiske egenskaber med non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler forkorrtet NSAID'ere. Ingefær undertrykker prostaglandinsyntese ved at hæmme cyclooxygenase-1 og cyclooxygenase-2 (kaldet COX 1 og COX 2). Men dertil undertrykker ingefær også leukotrien-biosyntese ved at hæmme 5-lipoxygenase. Denne farmakologiske egenskab adskiller ingefær fra NSAID'ere og kan betyde at roden har en bedre behandlingsprofil og færre bivirkninger end medicinen.

En undersøgelse i 2012 i Research Journal of Medicinal Plant af et ingefær-ekstrakt, G-24 protein, viste sig at kunne hæmme kræft i mundhulen med 60 procent samtidig med at det hæmmede inflammatoriske enzymer, COX 1 og COX 2 samt lipooxygenase.

{module 120}

Dette bekræftede ikke bare de anti-inflammatoriske evner, men forskerne konkluderede desuden, at G-24 protein havde flere funktioner - altså var både antifungal, anti-inflammation og antiproliferation (cellevækst).

Kræft

Adskillige undersøgelser har vist at stoffer i ingefær kan begrænse cellevækst i kræftknuder. Desuden hjælper ingefær i forbindelse med kemoterapi.

Anti-kræft effekten af ingefær tilskrives ifølge en undersøgelse fra 2007 offentliggjort i tidsskriftet Food and Chemical Toxicology forbindelser kendt som vallinoider. Ingefær hæmmer tumor fødsel gennem flere mekanismer. Det kan være på grund af de anti-inflammatoriske virkninger af gingerol, som er en klasse af vallinoider.

En undersøgelse fra University of Minnesota viste i 2009 at gingerol, forbindelsen, der giver ingefær dets krydrede smag, også kan bidrage til at behandle og forebygge kræft i forbindelse med kemo. Dertil kommer et studie præsenteret i Journal of Gastroenterology and Hepatology i 2010, der viste at kræftknuder i rotter, der fik ingefær i tre dage, blev reduceret i størrelse. Ingefær ekstrakt viste antioxidante virkninger, som derfor lindrer maveslimhindens skader og fremmer sårheling, hvilket tilsammen beskytter maveslimhinden.