13 sunde grunde til at spise vindruer

 

9. Kroniske smerter

Resveratrol, der er en antioxidant, som findes i vindruers skind, har i en undersøgelse i 2012 fra Arizona Universitet vist sig effektivt til at bekæmpe kroniske smerter.

Trods en større og større forståelse af de grundlæggende mekanismer, der er årsag til post-operative smerter, er behandling af smerter efter kirurgiske snit stadig et stort problem. Desuden er kirurgi en væsentlig årsag til kroniske smertetilstande.

Ifølge de amerikanske forskere kan stoffet hæmme kroniske smerter ved at aktivere enzymet AMPK, samtidig med at det undertrykker signaler, som påvirker sensoriske neuroner.

I forsøg med mus, der fik et snit i venstre bagpote, øgede forskerne dosen af resveratrol over en time for at følge påvirkningen og konstaterede at jo højere dosis, jo dårligere fungerede signalvejene, der sætter gang i cellernes energiniveau.

Mus, der havde fået placebo udviklede smerter, der varede i mindst 9 dage.

Dyrene, der fik resveratrol ved indsnittet, og igen en dag senere havde meget mere kortvarige smerter og denne virkning var dosisafhængig. Endvidere viste indgivelse af resveratrol en og tre dage efter snittet sig at hæmme smerterne signifikant.

"Resultaterne forudsiger, at resveratrol vil være effektiv til blokering af post-kirurgisk smerte," siger Theodore J. Price fra universitetets farmakologiske institut.

10. Hukommelse

En undersøgelse i 2011 fra Mount Sinai School of Medicine og University of Minnesota har i forsøg med polyfenole ekstrakter fra vindruekerner formået at reducere hukommelsetab og andre demens-problemer.

I forsøg med mus, som genetisk led af Alzheimers-lignende symptomer og hukommelsesproblemer, konstaterede de, at beta-amyloid i hjernen, der tidligere har vist sig at være impliceret i udviklingen af Alzheimers hukommelsestab, blev væsentligt reduceret efter behandling med polyfenol-ekstraktet.

Også en undersøgelse fra begyndelsen af 2013 fra universitet i Reading viste at de fenolforbindelser i to røde druer, Pinot Noir og Pinot Meunier, der sammen med den hvide drue Chardonnay bruges til produktionen af champagne, kan beskytte dig mod aldersbetinget hukommelsestab og udsætte udviklingen af f.eks. demens.

Forbindelserne virker ved at modulere signaler i hjernens hippocampus og cortex, der styrer hukommelse og indlæring. Forbindelserne viste sig positivt at ændre en række proteiner, som har betydning for effektiv opbevaring af erindringer i hjernen.

Det er ellers proteiner, der udtømmes med alderen, hvilket gør hukommelsen mindre effektiv, og fører til dårligere hukommelse i alderdommen samt øger risikoen for demens.

11. Slankende

En undersøgelse i 2012 fra Purdue University i Indiana i USA viste, at stoffet piceatannol, der især udvikler sig fra vindruer, blokerer umodne fedtcellers evne til at udvikle sig og vokse.

Selv om det har samme struktur som resveratrol så synes piceatannol væsentligste fordel at være evnen til at bekæmpe fedme.

Og kilden til piceatannol er heldigvis den samme, idet resveratrol omdannes til piceatannol hos mennesker efter indtagelse.

"Piceatannol ændrer faktisk timingen af genaktivitet, genfunktioner og insulin-aktion under adipogenese, der er den proces, hvor umodne fedtceller bliver modne fedtceller," forklarer forskerne.

Dertil kommer vindruers melatonin-indhold, der i en undersøgelse fra 2013 viste sig at forøge mængden af såkaldt beige fedt, der hjælper beige fedt med at regulere kroppens vægtkontrol.

Undersøgelsen fra Universidad de Granada i Spanien og University of Texas Health Science Center i San Antonio (USA) viste, at konstant tilskud med melatonin gjorde rotterne mere følsomme over for kulde og motion, hvilket betyder at kroppen sætter gang i en såkaldt termogen effekt, hvor kroppen forsøger at producere varme, hvilket er en fremragende slankekur.

En af de vigtigste forskelle mellem beige fedt og hvidt fedt efter et melatonin-tilskud er, at beige fedtcellers mitokondriers aktiverer proteinet UCP1, der er ansvarlig for at brænde kalorier og skabe varme.

12. Søvn

Søvnhormormonet melatonin har betydning for at du får en god nats søvn, men mangel på melatonin kan medføre en ond cirkel af søvnmangel.

Når vi sover i mørke producerer kroppen selv søvnhormonet melatonin, men hvis vi ikke sover eller sover i lys, så producerer kroppen mindre melatonin. Derfor kan vindruer, der har et højt indhold af melatonin, hjælpe med til at forbedre din søvn.

13. Sædkvalitet

En klase røde druer hver dag har vist sig både at øge testosteron-niveauet og forbedre sæds evne til at svømme - som er mest relevant, hvis du ønsker at få børn. Det er de røde vindruers skinds indehold af resveratrol, som ifølge undersøgelsen i 2008 fra Chungbuk National University i Korea, er årsag til spermmobiliteten.