10 sunde grunde til at spise valnødder

4. Blodtryk

En undersøgelse fra Yale - Griffin Prevention Research Center i Connecticut viste i 2013 at 56 gram valnødder dagligt kunne sikre mere smidige blodårer og dermed lavere blodtryk.

Nødderne forbedrede endotelfunktion hos overvægtige voksne med visceral fedme (fedt omkring organerne). Tilsætningen af valnødder til kosten førte ikke til øget vægt.

Læs mere...

5. Levetid

Mindre end 100 gram valnødder om ugen kan reducere din risiko for at dø af kræft eller hjertekar-sygdom med over 40 procent.

Det viser en stor spansk befolkningsundersøgelse fra Universitat Rovira i Virgili i 2013, hvor forskere har undersøgt spisevaner og andre livsstilsfaktorer hos over 7000 ældre mennesker mellem 55 og 90 år.

Undersøgelsens deltagere blev tilfældigt delt op i tre grupper, hvor de to blev bedt om at spise en middelhavskost suppleret med ekstra nødder eller olivenolie, mens den tredje gruppe blev bedt om at spise en almindelig fedtfattig kost.

Deltagerne, der spiste mere end tre portioner (1 portion = 28 g) nødder om ugen reducerede dødsrisikoen som følge af hjerte-kar-sygdomme med 55 procent. Dødsrisikoen pga. kræft var kun markant reduceret (40 procent) for deltagere, der spiste mere end tre portioner valnødder om ugen.

Læs mere...

En anden stor befolkningsundersøgelse fra bl.a. Harvard School of Public Health i 2013 viste også signifikante reduktioner i dødeligheden af alle årsager på op mod 20 procent, hvis man spiste nødder dagligt.

Læs mere...

6. Diabetes

Kvinders risiko for diabetes 2 faldt med 24 procent, hvis de spiste omkring 230 gram valnødder om måneden i forhold til kvinder der ingen valnødder spiste.

Undersøgelsen fra Harvard School of Public Health i 2013 var baseret på helbredsdata fra 138.000 kvinder, der blev fulgt over en periode på 10 år, hvor næsten 6000 fik diabetes 2.

Læs undersøgelsen her...

7. Hjernen

En undersøgelse fra Tufts University i 2009 viste at gamle rotter, der blev fodret med mad, der indeholdt to procent, seks procent eller ni procent valnødder, fik forbedret flere parametre der ælder hjernen samt aldersrelaterede motoriske og kognitive problemer.

Læs undersøgelsen her...

Flere sunde grunde på næste side