10 sunde grunde til at droppe cola

3. Slidgigt

Cola og andre sodavand fyldt med sukker gør dig ikke bare federe, det har også betydning for udviklingen af slidgigt i knæet - især hos mænd.

Men den højere risiko for slidgigt på grund af sodavand skyldes ifølge forskere fra bl.a. Brigham and Women 's Hospital ikke at sodavandsdrikkerne er blevet overvægtige, selv om det normalt er en vigtig årsag til slidgigt i knæet.

Forskerne brugte data fra 2.149 deltagere, der havde fået konstateret slidgigt i knæet ved en røntgenundersøgelse.

I begyndelsen af undersøgelsen blev hver deltager bedt om at angive deres forbrug af sodavand med sukker i - altså ikke light eller zero-sukker sodavand. Forskerne fulgte op 12, 24, 36 og 48 måneder senere med målinger af deres slidgigt-udvikling i knæet. Samtidig målte de deres BMI, og data for mænd og kvinder blev analyseret separat.

Efter justering for BMI og andre faktorer, der kan forårsage slidgigt i knæet, havde de mænd, der drak mest sodavand ugentligt en værre udvikling af deres slidgigt.

Slidgigt i knæet skyldes nedbrydning af brusk i knæleddet på grund af overvægt, tidligere skader eller anden overbelastning.

Mens ledrummet gennemsnitligt blev 0,29 millimeter større hos mænd, der ingen sodavand drak, blev ledrummet 0,59 millimeter større hos mænd, der drak mere end fem sodavand om ugen. Ledrummet er tegn på forsvundet brusk imellem lår- og skinnebensknoglerne.

At overvægten ikke havde afgørende betydning viste den overrraskende kendsgerning at mænd med et BMI under 27,5 havde en værre udvikling af deres slidgigt end mænd med højere BMI - selvom begge grupper drak lige meget sodavand.