Skip to main content
logo for klog kost

10 sunde grunde til at drikke rødvin

Rødvin er i de sidste årtier blevet ophøjet til en sundhedsdrik, hvis den bliver indtaget i moderate mængder.

{snippet start}

Men forskerne er absolut ikke enige om hvorfor rødvin er sundt, selv om pilen peger på indholdet af polyfenolers antioxidante virkninger.

Utallige forsøg med stoffet resveratrol har f.eks. vist at det kan forebygge alt lige fra kræft og hjertekarsygdomme til fedme og kroniske smerter.

Problemet har dog været at de fleste undersøgelser er baseret på reagensglasforsøg, hvor forskerne har induceret væv med store mængder resveratrol.

Mængderne har været så store at det ville kræve at man drak mindst 15 flaske rødvin dagligt for at indtage den samme mængde resveratrol.

Samtidig er der tvivl om resveratrol overhovedet bevarer dets forebyggende virkninger, når det har været igennem fordøjelsessystemet.

Derfor er de nedenstående 10 sunde grunde til at drikke rødvin hovedsageligt baseret på undersøgelser af rødvin:

1. Depression

Resultater af en befolkningsundersøgelse i 2012 fra universitetet i Navarra (Spanien), der har fulgt over 5.500 moderat drikkende personer i op til syv år viser et omvendt forhold mellem indtagelse af alkohol og forekomst af depression.

Undersøgelsens deltagere i alderen 55 til 80 år havde aldrig lidt af depression eller haft alkohol-relaterede problemer da undersøgelsen begyndte.

Den vigtigste alkoholholdige drik, som undersøgelsens deltagere drak var vin. Analyser viser, at deltagere, der drak moderate mængder vin hver uge havde mindre risiko for at lide af depression.

Deltagere, der drak 2-7 små glas vin om ugen, havde den laveste risiko for depression.

Læs mere...

2. Tarmene

En spansk undersøgelse fra Hospital Virgen de la Victoria i Malaga i 2012 viser, at hvis du nyder et glas Merlot eller en rødvinstype, som har et lavt alkoholindhold, så ændrer du sammensætningen af gode og dårlige bakterier, som normalt findes i din tyktarm.

Undersøgelsen er baseret på en sammenligning af afføringen hos ti mænd der i en periode blev bedt om at drikke henholdsvis Merlot rødvin eller gin. I modsætning til gin indeholder rødvin såkaldte polyfenoler fra røde druer, som forskerne mener er gavnlige for tarmsystemet.

Den rette, afbalancerede blanding hjælper faktisk på fordøjelsen, regulerer dit immunsystem og producerer K-vitamin, som er rigtig vigtigt mod dannelsen af blodpropper.

Læs mere...

{snippet pagead}