Skip to main content
logo for klog kost

Derfor får alkohol dig til at overspise

Alkohol kan få os til at spise mere end vi egentlig ville og det skyldes formentlig at spiritussen reducerer vores hæmninger.

{snippet start}

At spise efter indtagelse af alkohol er ikke ualmindeligt, og i fortiden, har mange forskere knyttet alkohol til stimulering af appetit og energiindtag.

Men nye forsøg fra University of Liverpool viser, at alkoholens indflydelse på energiindtaget skyldes at vi bliver mindre hæmmede og at denne effekt påvirker os mere eller mindre afhængig af hvor fulde vi bliver.

Resultaterne er bl.a. baseret på 60 bachelor kvinder, som tilfældigt enten fik en blandet drik af vodka og limonade eller en limonade, der havde fået en vodka duft sprøjtet på toppen af ​​glasset, så kvinderne ville tro der var alkohol i deres drink.

Efter at have drukket deres drinks blev kvinderne bedt om at udfylde et spørgeskema om deres madtrang og fuldføre en hjernetest. I testen dukkede ordene blå, rød, gul og grøn op i en anden farve. For eksempel blev ordet "rød" skrevet i farven gul hvorefter kvinderne blev bedt om højt at sige hvad farve ordene blev vist som.

Derefter fik kvinderne chokolade chip cookies, og fik at vide, at de måtte spise så mange som de ønskede.

De kvinder, der drak alkohol, klarede sig generelt dårligere i testen i forhold til placebogruppen, og jo dårligere de klarede testen, des flere cookies spiste de.

"Undersøgelsen tyder på, at grunden til at nogle af kvinderne spiste flere cookies efter alkohol var fordi deres hæmninger var forringede, ikke fordi de oplevede øget appetit," siger dr. Paul Christiansen fra universitetets Institute of Psychology og chefforsker på undersøgelsen, der er offentliggjort i tidsskriftet Health Psychology.

Interessant nok viste det sig, at kvinderne i undersøgelsen, der blev anset for de mest beherskede spisere - deltagere, der holder igen med at spise for at tabe sig eller holde deres vægt - ikke spiste flere cookies selv om de klarede sig dårligt i farvetesten. 

{module also alkohol}

Det skyldes formentlig at de er meget mere bevidste om deres madforbrug og bruger betydeligt flere kræfter på at modstå mad.

"Disse resultater fremhæver betydningen af ​​alkohol som årsag til vægtøgning og tyder på, at der er behov for yderligere forskning i hvordan tilbageholdenhed påvirker madforbrug pga. alkohol."