Soja- og mandelmælk gør børn lavere

Børn, der ikke drikker komælk, men istedet plantebaseret mælk - som soja- og mandelmælk - er kortere end børn, der drikker komælk.

Det viser en ny undersøgelse fra St. Michael's Hospital for Sick Children i Toronto, Canada, hvor forskere og børnelæger har fulgt børn i et program kaldet Applied Research Group for Kids (TARGet Kids!). Programmet følger over 5.000 børn fra fødslen med det formål at forebygge almindelige problemer i de tidlige år og forstå deres indvirkning på helbred og sygdom senere i livet.

Resultaterne af en delundersøgelse viste en ganske stor forskel i højden på børn, der drak komælk og børn, der drak anden mælk.

For hver daglig kop komælk, de drak, var børn 0,2 centimeter højere end gennemsnittet for deres alder.

Og faktisk antyder undersøgelsen at andre former for mælk ligefrem hæmmer børns højde.

Resultaterne viste nemlig at jo flere alternative kopper mælk børn drak, jo mindre voksede de i forhold til gennemsnittet. Faktisk betød hver kop plantemælk, at børn var 0,4 cm lavere.

Højdeforskellen for en treårig, der drak tre kopper alternativ mælk sammenlignet med tre kopper komælk om dagen var 1,5 centimeter.

Undersøgelsen viste også, at børn, der drak en kombination af komælk og ikke-ko mælk dagligt, var kortere end gennemsnittet. Det tyder på, at komælk ikke kan råde bod på den negative sammenhængen mellem plantemælk og lavere højde, mener dr. Jonathon Maguire, der er pædiatriker ved St. Michael's Hospital og hovedforfatter på undersøgelsen, som er offentliggjort i tidsskriftet American Journal of Clinical Nutrition.

Undersøgelsen undersøgte ikke, hvorfor børn, der drak andet end komælk, i gennemsnit var kortere end dem, der drak komælk, men forfatterne antyder, at børn, der drikker andet en komælk, indtager færre proteiner og fedt end dem, der drikker komælk, hvilket resulterer i reduceret vækst.

Højde er en vigtig indikator for børns generelle sundhed og udvikling, siger Dr. Maguire. Komælk har været en pålidelig kilde til protein og fedt i kosten og to vigtige næringsstoffer for at sikre en passende vækst i den tidlige barndom. Men mange forældre vælger nu andet end komælk til deres børn, der kan have lavere næringsindhold, siger dr. Maguire.

"Ernæringsindholdet i komælk er reguleret i USA og Canada, mens næringsindholdet i de fleste andre mælketyper ikke er," siger han.

"Manglen på regulering betyder, at næringsindholdet varierer meget fra det ene [alternative, red.] mælkeprodukt til den andet, især i forhold til mængden af ​​protein og fedt."

"For eksempel indeholder to kopper komælk 16 gram protein, hvilket er 100 procent af det daglige proteinbehov for et treårigt barn. To kopper mandelmælkdrik indeholder typisk 4 gram protein, hvilket kun er 25 procent af det daglige proteinbehov for en treårig, der måske ikke modtager tilstrækkeligt protein fra andre kostkilder," siger dr. Maguire.

Forskerne undersøgte i alt 5034 børn mellem 24-72 måneder. Af de undersøgte drak 13 procent dagligt andet mælk end komælk, mens 92 procent drak komælk dagligt.

Selv om størstedelen af ​​børnene drak komælk dagligt, tyder det antal, der drak andet mælk dagligt, at alternativerns popularitet er steget i de seneste år, muligvis på grund af opfattede helbredsfordele, siger dr. Maguire.

Da dette skift er så nyt, er der meget lidt forskning om virkningen af anden mælk end komælk på børns vækst, siger han. Det gør det vanskeligt for mange forbrugere at forstå fordelene og ulemperne ved at vælge alternativ mælk fremfor komælk til deres barn.

"Hvis produkter markedsføres som værende lige så gode som komælk, ville jeg som forbruger og forælder gerne vide om de faktisk er de samme med hensyn til deres virkning på børns vækst," siger dr. Maguire.