Skip to main content
logo for klog kost

Drop kalorietællingen og gå efter sund mad

Hold op med at tælle kalorier og spis i stedet sundere, hvis du vil leve længere uden sygdom.

{snippet start}

Sådan lyder opfordringen fra en gruppe læger, der på baggrund af en lang række undersøgelser, som viser at det ikke kun er mængden, men især kvaliteten af vores mad, der er årsag til tidlig død.

I tidsskriftet Open Heart hævder lægerne Aseem Malhotra og James DiNicolantonio samt professor Simon Capewell, at simple kostændringer hurtigt kan forbedre helbredsresultaterne på befolkningsniveau.

For eksempel er et øget indtag af omega 3 fedtsyrer (fra fede fisk), olivenolie, og nødder alle blevet forbundet med reduktioner i dødsfald og hjertekarsygdomme på få måneder, siger de.

Men læger og diætister har alt for længe undladt at reagere på grund af en overdreven fokus på energiindholdet i fødevarer trods flere og flere beviser for, at det er det ernæringsmæssige indhold, der betyder noget.

Eksempelvis er en daglig indtagelse af en sukkerholdig drik med 150 kalorier er forbundet med en signifikant øget risiko for diabetes 2, mens en daglig indtagelse af en håndfuld nødder eller fire spiseskefulde ekstra jomfru olivenolie på ca. 500 kalorier er forbundet med en betydeligt reduceret risiko for hjerteanfald og slagtilfælde.

Det er blevet anslået, at man ved at øge indtaget af nødder med to portioner om ugen kunne afværge 90.000 dødsfald pga. hjertekar-sygdom i USA alene.

Og forsøget Action for Health in Diabetes viser, at en kaloriefattig kost kombineret med øget fysisk aktivitet hos patienter med type 2-diabetes ikke nedsatte deres risiko for hjertekar død trods et markant vægttab og at de blev fulgt i 13,5 år.

"At skifte fokus væk fra kalorier og istedet fokusere på madkvalitet frem for -kvantitet vil bidrage til hurtigt at reducere fedme, relaterede sygdomme, og risiko for hjertekar-sygdom," pointerer de.

Der er beviser for, at dårlig kost konsekvent er årsag til mere sygdom og død end fysisk inaktivitet, rygning og alkohol til sammen, siger de og opfordrer til, at  sukkerholdige drikkevarer skal beskattes og at give statstilskud til frugt, grøntsager og nødder samt strammere kontrol med markedsføringen af ​​junkfood.

"Det er tid til at stoppe tælle kalorier, og tid til i stedet at fremme god ernæring og kostændringer, der hurtigt og væsentligt kan reducere hjertekardød. Beviserne understøtter faktisk ordsproget om, at "mad kan være den mest effektive form for medicin eller den langsomste form for gift", skriver de.

"At anbefale Middelhaveskost med et højt fedtindhold til vores patienter, venner og familier, kan være et godt sted at starte," konkluderer de.