10 vigtige grunde til at spise middelhavskost

3. Leddegigt

Smerter og ubehag ved leddegigt kan reduceres ved at skifte til Middelhavsdiæten viste en svensk undersøgelse fra universitetet i Umeå i 2003.

 De 51 deltagere blev delt op i to grupper, hvor den ene blev sat til at spise en diæt baseret på opskrifter fra Kreta, mens den anden blev sat på en traditionel vestlig kost med flere mejerivarer og rødt kød.

Resultaterne viste ingen væsentlige forskelle efter de første seks uger, men efter 12 uger havde deltagerne på Middelhavsdiæten det fysisk bedre med bl.a. 25 procent mindre hævede led, lavere kolesteroltal, lavere vægt, et bedre fysisk helbred og en større vitalitet end kontrolgruppen.

En undersøgelse fra University of Glasgow i 2007 viste, at kvinder, der fik et madkursus i at lave Middelhavskost kombineret med oplysninger om kostens sunde effekter, spiste flere fødevarer, der var rige på antioxidanter og andre anti-inflammatoriske stoffer, herunder frugt, grøntsager og enkeltumættet fedt (den slags findes i olivenolie).

I løbet af de næste 6 måneder, fik de færre ledsmerter, havde mindre morgenstivhed og et bedre generel helbred i forhold til en kontrolgruppe på almindelig kost.

Tags: olivenolie, fisk, middelhavskost, nødder, bælgfrugter