Skip to main content
logo for klog kost

Bacon ødelægger mænds sædkvalitet

{module Google Artikel Billedtop}
 
{module 190}

Mænd, der forsøger at få børn, bør holde sig fra bacon, hotdogs og hamburgers og passe på vægten.

Det er tre af de kødvarer, der i en ny undersøgelse fra Harvard University viser sig at reducere sædkvaliteten og forringe chancen for at gøre en kvinde gravid.

Resultaterne er baseret på undersøgelse af 156 frivillige mænds sædprøver og svar på spørgeskemaer om deres madvaner, som forskere fra Harvard School of Public Health præsenterede på en konference for American Society for Reproductive Medicine.

Efter justering for andre faktorer, såsom alder og body mass index, fandt holdet en negativ sammenhæng mellem forarbejdet kød - herunder hamburgere , hotdogs og bacon - og sædkvalitet.

"Forarbejdet kød var forbundet med lavere koncentration af sædceller og morfologi," siger chefforsker Dr. Myriam Afeiche fra universitetets Afdeling for Ernæring. Morfologi er sædcellernes struktur og udseende.

Samtidig med at forskerne fandt en negativ sammenhæng mellem forarbejdede kødvarer og sædlvalitet, konstaterede de også en positiv sammenhæng mellem mandlig fertilitet og forbruget af fisk.

Ifølge undersøgelsen, blev hvidt fiskekød som torsk og hellefisk forbundet med en højere procentdel af normal sperm. Laks, tun og andre mørke fisk var på den anden side forbundet med et højere totalt sædtal.

Myrian Afeiche er dog tilbageholdende med at komme med klare kostanbefalinger for mænd, der håber at få børn, data er begrænset.

"Den eksisterende litteratur om kost i almindelighed og sædkvalitet er knappe," siger Afeiche ifølge HuffPost.

"Vi vil fortsætte med at undersøge dette spørgsmål, herunder muligheden for, at det ikke i sig selv er forarbejdet kød, der har skylden, men at det erstatter noget andet."

Cirka 40 procent af infertilitetsproblemer i USA tilskrives mænd, ifølge American Society for Reproductive Medicine. Blandt årsagerne er lav sædkvalitet og dårlig spermmotilitet, der især er almindelige hos overvægtige og fede mænd.

{module 120}

"Mænd , der søger at få et barn har også et ansvar for at opretholde en sund kropsvægt og spise en afbalanceret kost, fordi mandlig fedme kan påvirke fertiliteten ved at ændre testosteron- og andre hormonniveauer," siger Brooke Schantz, der er diætist på Loyola University Health System (LUHS).

Kvinders vægt også afgørende

Hun understreger dog at det også er vigtigt for kvinder at spise en varieret kost, hvis de vil øge chancen for at blive gravid.

"Ikke alene vil en sund kost og livsstil potentielt hjælpe med fertiliteten, men det kan også påvirke fosterets trivsel og mindske risikoen for komplikationer under graviditeten," pointerer hun.

Tredive procent af infertilitet skyldes, at kvinder enten er overvægtige eller undervægtige, ifølge den amerikanske National Infertility Association. Begge disse vægtekstremer forårsager forskydninger i hormoner, som kan påvirke ægløsningen. At reducere vægten med bare 5 procent kan øge fertiliteten.

Schantz kommer med disse ernæringstips til kvinder, der forsøger at blive gravide:

  • Reducer indtagelsen af fødevarer med transfedtsyrer og mættet fedt og øg samtidig indtaget af enkeltumættet fedtsom avocado og olivenolie
  • Spis mindre animalsk protein og mere vegetabilsk protein
  • Spis mere fiber fra fuldkorn , grøntsager og frugt
  • Indarbejd flere vegetariske kilder til jern, såsom bælgfrugter, tofu, nødder, frø og fuldkorn
  • Indtag mejerivarer med et højt fedtindhold i stedet for fedtfattige mejeriprodukter
  • Tag regelmæssigt multivitaminer for kvinder