Teenagere, der spiser chokolade, holder sig slankere end teenagere, der ikke gør.

Chokolade holder teenagere slanke

 

Chokolade sætter sig ikke på teenagere, men ser ligefrem ud til at sikre at de holder sig slanke.

Det viser en stor europæisk undersøgelse af 1.458 teenagere mellem 12 og 17 år i ni lande.

Undersøgelsen er lavet af forskere fra Universidad de Granada i Spanien, som har analyseret teenagernes spisevaner og tjekket deres vægt og kropsfedt. Undersøgelsen bringes i det nye nummer af tidsskriftet Nutrition, hvor forskerne skriver at der er en direkte sammen hæng mellem et højt forbrug chokolade og en lav fedtprocent og lav BMI.

Tidligere undersøgelser har også konstateret, at voksne, der spiser chokolade er slankere. Der er også tegn på, at chokolade kan reducere risikoen for kredsløbssygdomme.

Resultaterne af den nye undersøgelse viste, at højere chokolade indtag blandt teenagere var forbundet med lavere niveauer af total fedt og fedt omkring maven, uafhængigt af andre faktorer (herunder motion) .

Ikke bare mørk chokolade

Forskerne har ikke ikke undersøgt, hvorfor chokolade ser ud til at hjælpe de unge til at forblive slanke, men nogle af de tidligere undersøgelser har antydet, at det kunne have noget at gøre med de flavonoider, chokoladen indeholder.

Flavonoider er en gruppe af polyfenole forbindelser, der har mange gavnlige biokemiske og antioxidante effekter. For eksempel synes de at beskytte mod hjertekarsygdomme pga. deres antioxidante, antikoagulation og anti-inflammatoriske egenskaber.

"Det er også muligt, at flavonoider i chokolade kan nedsætte blodkoncentrationerne af det dårlige kolesterol og reducere blodtrykket," siger Dr. Susanna C. Larssonfra Sveriges Karolinska Instituttet, hvor hun og hendes team har gennemført en undersøgelse af svenske mænd, der fandt at chokolade også reducerer risikoen for slagtilfælde.

Forskerne har indtil for nyligt hævdet, at det kun er mørk chokolade, der er godt for hjertet, men Dr. Larsson siger overraskende, at 90 procent af chokoladen, der spises i Sverige er mælkechokolade - hvilket også var tilfældet for mændenes chokolade i hendes undersøgelse.