Sund chokolade? Vælg den mørke

Vælg den mørke chokolade.Hvis man spiser chokolade for sundhedens skyld, så skal man holde sig til visse typer af den søde fristelse.

- Spis mørk chokolade, ikke den hvide eller lyse, siger forskeren Mee Young Hong, forsker i motion og ernæring ved San Diego State University. Hun har sammenlignet mørk og mælkechokolade med henblik på sundhedseffekter, som f.eks. et bedre kolesteroltal.

Den mørke chokolade kom ud som en klar vinder. Hong sammenlignede den lyse chokolade, som ikke indeholdt kakaotørstof, med almindeligt mørkt chokolade, der indeholdt 70 pct. kakao. Kakaotørstof indeholder såkaldte flavonoler, som ligner antioxidanter og har antiinflammatoriske egenskaber.

Mee Young Hong ønskede desuden at undersøge, hvilken betydning for chokoladens sundhedsfremmende effekter det har, at chokoladen har været smeltet og har fået de hvidlige pletter, man ser, når chokolade har ligget i solen og derefter bliver kølet ned igen.

Hongs team testede 31 mænd og kvinder, som spiste chokolade i en mængde, der svarer til en almindelig chokoladebar af henholdsvis mørk, lys og tidligere smeltet chokolade i 15 dage. Forskerne målte før og efter ’kuren’ blodtryk, blodsukker og kolesterol.

Sammenlignet med dem, der spiste lys chokolade, havde de, der spiste mørk chokolade:

  • Lavere blodsukker
  • Lavere tal for den ’dårlige kolesterol’
  • Højere tal for den ’gode kolesterol’

Spiserne af den mørke chokolade havde en gevinst på 20 pct. lavere af det dårlige kolesterol og et 20 pct. højere tal af det gode kolesterol, sammenlignet med dem, der spiste lys chokolade.

Forskerne fandt dog ikke nogen forskel i blodtrykket.

Den lyse chokolade, men ikke den mørke, begrænsede hudens blodgennemstrømning, hvilket ikke er godt. Hudens blodgennemstrømning kan være et pejlemærke for, hvordan blodårerne fungerer.

Med hensyn til årsagen til, at mørk chokolade formodentlig hjælper på blodsukkerniveauerne, mener Hong, at det er antioxidanterne, der gør kroppens insulinproduktion mere effektiv. Og det hjælper med på en naturlig måde at sænke blodsukkerniveauet.

Konklusionen er, at man ikke skal spise fedt og sukker uden antioxidanter.