Fremtidens medicin spises i chokolade

Medicin i chokoladeform eller pilleform. Fremtiden kan meget mulligt byde på en indbydende chokoladepille.
 

Du skal ikke blive overrasket, hvis din læge om nogle år spørger om du vil have medicin som piller eller chokolade.

Et biotekfirma har nemlig fundet en populær og velsmagende metode til at øge effekten af medicin.

Der findes nemlig nogle stoffer i chokolade, der i forvejen er kendt for at have nogle sundhedsmæssige fordele, og som nu kan blive en rigtig effektiv del af medicinsk behandling fremover.

Firmaet Lycotecs grundlægger Ivan Petyaev har baseret sin forskning på de såkaldte flavanol- og resveratrol-forbindelser, som findes i chokolade.

- Vi har medicin i flere former, men tanken om at indtage medicinen som små stykker chokolade er rigtig godt for længerevarende behandlinger, siger Petyav, der også mener at metoden kunne medføre større succes for pædiatrisk medicin.

- Sørg for at mennesker nyder at tage deres medicin, og de vil tage den.

Petyaevs forklarer, at chokoladen ved at omslutte medicinen i krystalklynger, beskytter dens vej til og optagelse i leveren.

Metoden går ud på at skabe chokoladen med et højt indhold af carotenoid-molekyler, der næsten ikke nedbrydes i mave-tarmkanalen, fordi der ikke er tilstrækkelige fordøjelsesenzymer. Carotenoidmolekylerne får derfor mulighed for at nå ud i levervæv, som de binder sig til.

Carotenoider er antioxidante stoffer der blandt andet farver frugter og grøntsager.

Chokolade mod kolesterol

Virksomheden ligger nu i forhandlinger med medicanalfirmaer om en videreudvikling af teknologien, der kan få peptider og proteiner til leveren uden at risikere opløsning i mave-tarmkanalen, hvilket har været vanskeligt i fortiden. Med den ny metode når op mod 100 gange flere anti-inflammatoriske protein peptider frem til leveren, skriver fagmagasinet in-Pharma Technologist.

Ifølge grundlæggeren er forskningsfirmaet desuden i forhandlinger med en række chokoladefirmaer.

Petyaev brugte første gang medicin med chokolade-smag i et samarbejde med det amerikanske forsvarsministerium for at overtale soldater til at fortsætte deres behandlinger efter slagtilfælde og hjerneskade.

Tidligere har Lycotec gennemført indledende laboratorieforsøg, hvor firmaet bl.a. har undersøgt de potentielle positive virkninger ved chokolade i forbindelse med kolesterolsænkende præparater.

Og firmaets grundlægger mener, der er et stort potentiale hos både helseproducenter og mange medicinalvirksomheder, hvor behovet for at øge medicinens effektivitet naturligvis er meget interessant.