Lad være med at spise for meget lakrids, hvis du lider af for højt blodtryk.Lad være med at spise for meget lakrids, hvis du lider af for højt blodtryk.

Dreng fik kramper af for meget lakrids

Store mængder lakrids kan medføre forhøjet blodtryk og medførte for nylig, at en 10 årig dreng blev indlagt med adskillige krampeanfald.

 

Det fortæller læger fra universitetet i Bologna, Italien, hvor den 10-årige blev indlagt efter at være ramt af et to minutter langt krampeanfald af epileptisk karakter.

I løbet af de næste par timer fik drengen endnu tre anfald af såkaldt tonisk-klonisk karakter. Det vil sige at kramperne både er vedvarende og rytmisk afvekslende mellem kraftig muskelsammentrækning og afslapning. 

Drengen klagede over hovedpine og havde højt blodtryk. Lægerne gennemførte flere undersøgelser, bla. CT- og MRI-scanninger for at finde en forklaring. Dog uden nogen resultater.

Men ved en undersøgelse en uge senere bemærkede lægerne, at drengens tænder var sorte. Det viste sig, at han havde spist mindst 20 lakridser dagligt de seneste fire måneder. Dette resulterede i et indtag af 2,88 mg / kg glycyrrhizinsyre (et af de aktive indholdsstoffer i lakrids), hvilket er et godt stykke over WHO anbefalede maksimum på 2 mg / kg. 

Dette overforbrug havde resulteret i udvikling af højt blodtryk, men efter at han stoppede med at spise slikket, blev behandlingen af det forhøjede blodtryk gradvist reduceret, og hans blodtryk vendte tilbage til det normale.

Forfatterne bemærker, at risikoen er særlig stor for børn med en lav kropsvægt. I rapporten, som er offentliggjort i Pediatric Neurology, anbefaler de, at lakridsproducenter bør angive en anbefalet daglig mængde lakrids.

Tags: blodtryk, lakrids, slik