Kølige facts om sommerens is

Is er mange ting. Fra champagnebrus til milkshakes. Og ikke altid lige sunde. Her er en række iskolde facts om dine sommeris.

Børn, der får for meget is, risikerer at blive afhængige.Du kan blive is-narkoman

Narkomani består af, at man gradvist opbygger tolerance overfor et stof. Man skal have stadig mere for at opnå samme virkning. En undersøgelse har vist, at det samme gør sig gældende med is. Forskere undersøgte en gruppe af teenagere, som jævnligt spiste is, og en gruppe, der ikke var is-spisere. Dem, der spiste is, så ud til at opbygge en manglende følsomhed overfor milkshakes – hvilket betyder, at ’belønningscentret’ i hjernen blev mindre aktiveret end i den gruppe, som sjældnere fik is.

Milkshakes er kaloriebomber

En milkshake kan være en skøn, afkølende fornøjelse, men vil man holde den slanke linje, bør man nok holde lidt igen. En stor milkshake kan indeholde mere end 1.000 kalorier og mere end 30 gram mættet fedt – ligeså meget som en kæmpeburger. Til sammenligning byder en stor portion McDonalds fritter kun på det halve antal kalorier.

Light is er ikke altid sundere

Is med betegnelsen light indeholder som regel mindst 50 pct. mindre fedt og 33 pct. færre kalorier end almindelig is, men det gør ikke nødvendigvis light udgaverne sund. Selv let-is kan være alt for fedtholdigt. Hold øje med ingrediensfortegnelsen, og tjek fedtindholdet. Og når du spiser is, så nøjes med en lille portion og spis den langsomt, så du får maksimum nydelse ud af kalorierne.

Iskold hovedpine

Det er ærgerligt, at noget så lækkert som is, kan give sådan en skarp smerte. Men en såkaldt ’is hovedpine’ opstår, når noget koldt rammer din varme gane. De nerver, som kontrollerer, hvor meget blod, der kommer til hjernen, er også de nerver, som sørger for at dine blodårer svulmer – og giver derved årsag til smerten. Prøv at undgå, at ’hjernen fryser’ ved at spise kold mad som is meget langsomt.

Lækkert og kaloriefattigt

I en portion sorbet is eller fedtfattigt frossen yoghurt fra f.eks. Haagen-Dazs er intet mættet fedt og kun omkring 120 kalorier. Med en portion chokolade-chip is får du en halv gang flere kalorier og oveni hatten 6 gram mættet fedt. Så sorbet is er et mere fornuftigt valg, men husk, at det indeholder rigtig meget sukker.