Din trætte hjerne kræver usund mad

En burger virker mere indbydende for en træt hjerne.Har du også bemærket at hvis du er træt, så er du lidt mere tilbøjelig til at vælge den hurtige madløsning - dybfrostpizza, aftenmad fra burgerbaren eller kinagrillen. Men det er ikke din egen skyld, det er hjernens.

Synet af usunde fødevarer i perioder med søvnunderskud aktiverer belønningscentre i hjernen, der ellers er mindre aktive, når man har fået tilstrækkelig søvn, viser en ny undersøgelse, der har brugt hjernescanninger for bedre at forstå sammenhængen mellem søvnmangel og fedme.

Forskere fra St. Lukas - Roosevelt Hospital Center og Columbia University i New York udførte funktionel magnetisk resonans - fMRI-scanninger - på 25 mænd og kvinder med normal vægt, mens de kiggede på billeder af sunde og usunde fødevarer.

Bukker under for usunde sødevarer

Scanningerne blev lavet efter fem nætter, hvor søvnen blev enten begrænset til fire timer eller fik lov til at fortsætte op til ni timer.

- De områder i hjernen, der blev aktiveret, når usunde fødevarer blev præsenteret var ikke involveret, da vi præsenterede sunde fødevarer, fortæller Dr. Marie-Pierre St-Onge, undersøgelsens hovedforsker.

- Reaktionen på de usunde fødevarer havde et neuronalt mønster specifikt kendetegnet for søvnmangel. Dette kan tyde på en større tilbøjelighed til at bukke under for usunde fødevarer, når man er træt.

Tidligere forskning har vist, at søvnmangel fører til øget madforbrug hos raske mennesker, og at et selvrapporteret ønske om søde og salte madvarer stiger efter en periode med søvnmangel.

Søvn har betydning for appetitløshed

Ifølge St-Onge underbygger den nye undersøgelses resultater yderligere, at søvn-underskud har en rolle i forhold til appetit-regulering og fedme.

- Data fra samme undersøgelse viste, at deltagerne spiste mere i det hele taget og indtog mere fedt efter en periode med søvnmangel i forhold til perioder med regelmæssig søvn. Data fra hjerneskanningerne gav et neurokognitivt grundlag for disse resultater.