Har du en forkærlighed for fed mad, kan det være at du er styret af dine gener.

Gener kan styre dine madvaner og overvægt

Det er mine geners skyld. Det kan sagtens vise sig at være et rimeligt argument for overvægtige, der ikke kan lade være med at spise for meget og for fed mad.

 

Det viser en stor amerikansk undersøgelse af 2000 deltageres DNA og spisevaner.

Tidligere forskning har påvist at mennesker, der bærer en variant af generne FTO og BDNF (brain-derived neurotrophic factor genet) har øget risiko for fedme. Generne er også blevet forbundet med overspisning hos børn, og dette er en af de første undersøgelser, der viser at det også gælder voksne. Både FTO og BDNF fungerer i den del af hjernen, der styrer spisevaner og appetit, selv om de mekanismer, der får disse genvariationer til at forårsage fedme stadig er ukendt.

Forskere fra The Miriam Hospitals vægtkontrol og Diabetes Research Center siger, at personer med variationer i disse "Fedmegener" har tendens til at spise flere måltider og snacks, indtage flere kalorier per dag og ofte vælger fødevarer med højt fedt- og sukkerindhold.

De fik 2.000 deltagere til at udfylde et spørgeskema om deres spisevaner i løbet af de seneste seks måneder. Samtidig undersøgte de deres gener med fokus på et dusin gener, der tidligere er blevet associeret med fedme. De undersøgte derefter, om disse genetiske markører påvirkede deltagernes kost og spisevaner.

Meget mere af det usunde

Variationer i FTO-genet var bemærkelsesværdigt markant forbundet med et større antal måltider og snacks om dagen, samt en større procentdel af energi fra fedt og flere portioner af fedtstoffer, olier og slik.

Resultaterne er stort set i overensstemmelse med tidligere undersøgelser hos børn. Forskere opdagede også, at personer med BDNF variationer indtog flere mejerivarer og kød, æg, nødder og bønner. De spiste også cirka 100 flere kalorier om dagen.

"Forståelsen af hvordan vores gener påvirker fedme er afgørende i forsøget på at forstå den aktuelle fedmeepidemi, men det er vigtigt at huske, at genetiske egenskaber alene ikke er ensbetydende med at fedme er uundgåelig," siger Dr. Jeanne M. McCaffery fra The Miriam Hospitals Vægtkontrol og Diabetes Research Center.

"Dit valg af livsstil er afgørende, når det kommer til at bestemme, hvor tynd eller tung du er, uanset dine genetiske træk," tilføjer hun.

"Men afdækningen af genetiske markører kan muligvis pege på fremtidige løsningerer til bekæmpelse af fedme hos dem, der er genetisk disponerede."

"Den gode nyhed er, at spisevaner kan ændres, så vi kan reducere den genetiske risiko for fedme ved at ændre kostvaner."