Giv dit barn vand og et slankt liv

Drik vand til. Når børn får vand til måltiderne, bliver de mere tilbøjelige til at spise grøntsager.Giv dit barn vand til måltiderne, så er chancen for at det ikke bliver overvægtigt øget markant. Det viser ny amerikanske forskning i sammenhængen mellem vand og mad.

I den nyeste udgave af magasinet Appetite præsenteres resultaterne af to forsøg med henholdsvis 60 unge mellem 19 og 23 år samt 75 børn i 3-5 års alderen.

Forsøget gik i begge tilfælde ud på at teste i hvilket omfang børnene valgte hvilken mad til hvilken drikkevare.

Gruppen af unge amerikanere valgte typisk meget mere saltholdig og fed mad, når de fik en sodavand at drikke. Og kunne de selv vælge, valgte langt de fleste at drikke sodavand til maden.

I forsøget med børnehavebørnene viste det sig at børnene meget oftere valgte at spise grøntsager som gulerødder og røde pebre, når de kun fik vand at drikke til maden. Også i denne gruppe valgte børnene mere salt- og fedtholdig mad, når de fik sødere drikke til måltidet.

Server vand til Happy Meal

- Vores smagspræferencer er kraftigt påvirket af gentagen eksponering for bestemte fødevarer og drikkevarer, siger T. Bettina Cornwell fra University of Oregon, der udførte forsøgene sammen med Anna R. McAlister fra Michigan State University.

- Det begynder tidligt ved udsættelse for måltider, der serveres i hjemmet og de måltider, der serveres på mange restauranter. Vores enkle anbefaling er at servere vand med alle måltider. Fastfood-restauranter kunne f.eks. servere vand som standard i deres meals til børnene og opkræve ekstra for sodavand, foreslår de.

Det kunne være en enkel og effektiv kostomlægning, der kunne hjælpe med at løse det stigende fedmeproblem, som har medført et stigende antal diabetestilfælde hos unge og en stigning i sundhedsomkostningerne generelt.

Mindre dehydrering

Drikkevand til måltider vil også reducere dehydrering. Nogle skøn mener, at 75 procent af voksne amerikanere er kronisk dehydreret. Børnene lærer fra en meget tidlig alder at forbinde søde, drikkevarer som cola med fede og salte fødevarer som pommefrittes.

- Vi kan se at kombinationen af mad- og drikkevarer er tillærte, siger Cornwell.

- Hvis odsene for at både voksne og børn spiser deres grøntsager er afhængig af hvad, der er i glasset til maden, så er det måske på tide at udskifte sodavanden med almindeligt drikkevand, siger hun.

I januar 2010 kunne Cornwell og McAllister præsentere nogle undersøgelser, der viste at unges viden om salt, sukker og fedt var relateret til deres viden om fastfood og sodavand.

- Vore undersøgelser tyder på at der er brug for et politisk fokus på den tidlige smagsdannelse, siger Anna McAllister.