Måske er vi lige som mus, der blev sundere af at faste 16 timer dagligt og tabte sig selv om de spiste fed mad i de sidste otte timer.

16 timers daglig faste er sundt og slanker

Det er et dogme for nogle at man helst skal spise mange små måltider fordelt over hele dagen, men ny forskning tyder på at regelmæssige måltider på faste tidspunkter kombineret med lange pauser, faktisk forebygger både fedme og diabetes.

 

I en artikel i maj-nummeret af Cell Metabolism beskriver forskere fra Salks Regulatory Biology Laboratory i San Diego, Californien, hvordan mus i et forsøg kun fik adgang til at æde i en otte-timers periode dagligt.

Sammenlignet med mus, der havde fri adgang til mad, blev de spisebegrænsede mus sundere uanset om den mad de blev tilbudt var usundt fedtrig eller fedtfattig.

Undersøgelsen søgte at afgøre, om fedme og metaboliske sygdomme skyldes et højt fedtindhold i kosten eller forstyrrelse af metaboliske cykler.

Tabte sig trods fed mad

- Det er et dogme, at en fedtrig kost fører til fedme, og at vi skal spise ofte, når vi er vågne, siger professor Satchidananda Panda, der er hovedforfatter af artiklen.

Se også: Denne rødvin er bedst til at sænke dit blodtryk

- Vores resultater antyder dog, at regelmæssig måltider og faste i et betydeligt antal timer dagligt kan være til gavn for vores sundhed, siger han.

Pandas team fodrede to sæt af mus, som havde de samme gener, samme køn og alder, med en kost, der bestod af 60 procent fedt, hvilket svarer til at spise chips og is til alle dine måltider. Gruppen af mus, der kunne spise, når de ville, spiste halvdelen af deres mad om natten (mus er primært natdyr) og småspiste resten i løbet af dagen. Den anden gruppe var begrænset til at spise i løbet af kun otte timer hver nat, og var dermed i realiteten fastende i ca 16 timer om dagen. To kontrolgrupper spiste en standard diæt bestående af omkring 13 procent fedt under lignende forhold.

Fri mad medførte overvægt

Efter 100 dage, blev de mus, der kunne spise fed mad når de havde lyst, overvægtige og havde udviklet forhøjet kolesterol, forhøjet blodsukker, leverskader og nedsat motorisk kontrol. Musene i den spisebegrænsede gruppe vejede til gengæld 28 procent mindre, og var ikke påvirket sundhedsmæssigt negativt, til trods for at de indtog samme mængde kalorier fra samme fedtholdige fødevarer.

Se også: Så lidt chokolade kan  sænke dit blodtryk

Desuden klarede de spisebegrænsede mus sig bedre end både ad libitum-spiserne og kontrolgrupperne på normal kost i en konditest.

- Dette er et overraskende resultat, siger Megumi Hatori, medarbejder på Pandas laboratorium og medforfatter af undersøgelsen.

- I de sidste 50 år har vi fået besked på at reducere vores kalorier fra fedt og at spise mindre måltider og snacks hele dagen. Vi fandt dog, at fastetiden er vigtig. Ved at spise i en tidsbegrænset periode, kan du stadig modstå de skadelige virkninger af en fedtrig kost, og samtidig var der ikke nogen bivirkninger af tidsbegrænsede måltider, hvis musene spiste sund mad.

Faste starter forbrænding

Hatori advarer dog mod at tro, at man kan spise masser af usunde fødevarer, hvis bare man faster.

- Det vi har vist er, at med en daglig faste kan kroppen bekæmpe usunde fødevarer i et betydeligt omfang, siger hun.

- Men der er formenlig grænser.

Forskernes konklusion er at kroppen gemmer fedt mens man spiser, men allerede begynder at forbrænde fedt og nedbryder kolesterol til gavnlige galdesyrer efter kun et par timers faste. Når man spiser ofte, vil kroppen fortsat lave og lagre fedt, og dermed oppuste fedtceller og leverceller, hvilket kan resultere i leverskader. Samtidig fortsætter levereren med at lave glukose, hvilket øger blodsukkeret.

Se også: Blodtryksdiæt kræver ikke motion eller væggtab

Tidsbegrænsede måltider reducerer til gengæld produktionen af frit fedt, glucose og kolesterol og udnytter dem bedre.

Det reducerer fedtoplagringen og tænder fedtforbrændingsmekanismer, når dyrene gennemgår faster dagligt, hvorved levercellerne holdes sunde og det samlede fedtprocent reduceres.

Starter omsætning af brunt fedt

En daglige faste aktiverer leverenzymerne, der nedbryder kolesterol til galdesyrer og dermed ansporer omsætningen af brunt fedt - der kan kaldes en slags "godt fedt" i vores krop, og som omsætter ekstra kalorier til varme.

Dermed forbrænder kroppen bogstavelig talt fedt i fasteperioden. Leveren stopper også for glukoseproduktionen i adskillige timer, hvilket hjælper med at sænke blodglukose.

Den ekstra glukose, der ville være endt i blodet, bruges i stedet til at bygge molekyler, der reparerer ødelagte celler og danner nyt DNA.

Hæmmer inflammation

Dette forhindrer kronisk inflammation, som har været impliceret i udviklingen af en række sygdomme, herunder hjertesygdomme, cancer, slagtilfælde og Alzheimer. I forsøget med mus, der fastede, kunne Pandas laboratorium også konstatere at inflammationsniveauet var reduceret.

- Den foreløbige konklusion må være at ved at spise på præcise tidspunkter dagligt og faste resten af tiden, kan vise sig at være gavnligt i fohold til såvel overvægt som blodsukkeret, siger Satchidananda Panda, som dog understreger at det stadig er nødvendigt at afprøve forsøget på mennesker for at drage en endelig konklusion.

Se også: En portion gazpacho kan sænke dit blodtryk 15 procent

Se også: Så lidt yoghurt skal du spise for at sænke dit blodtryk

Se også: C-vitamin hjælper mod blodtrykssmerter i benene

Se også: Et æble om dagen holder dine blodårer smidige 

Den gode nyhed er, at de fleste succesfulde livsstilsindgreb på mennesker først er blevet afprøvet på mus, så Panda og hans team håber, at det også gælder deres resultater.

Det skal også understreges at har man problemer med blodsukkeret, er det nok smartest at tale med sin læge, før man starter en kur med lange dagelige fasteperioder.

Hold maven flad - 111 opskrifter til at få en flad mave