Junkfood gør dig doven

 

Junkfood og for meget sukker er skyld i at overvægtige bliver mere dovne - ikke omvendt.

En ny undersøgelse fra University of California viser, at dovenskab tilsyneladende ikke er skyld i at folk bliver overvægtige.

Det mener forskerne efter et forsøg, hvor 32 hunrotter blev delt op i to grupper, som enten fik en næringsrig kost eller en rotteversion af junkfood (mere forarbejdet, lavere kvalitet og mere sukker).

Som forventet var junkfood-rotterne efter tre måneder meget federe.

Rotterne blev efterfølgende oplært i at trykke på en løftestang, hvis de ville belønnes med mad eller vand i særlige bure. Rotterne på junkfood viste sig at tage væsentligt længere pauser end de magre rotter før de vendte tilbage til løftestangen. I løbet af en 30-minutters session tog de overvægtige rotter pauser, der var næsten dobbelt så længe som dem, de magre rotter tog.

Efter seks måneder blev rotternes kost byttet om så de overvægtige rotter fik en mere nærende kost for ni dage. Denne ændring hjalp dog ikke til at reducere deres vægt eller fik dem til at reducere pauserne i buret med løftevægten.

Disse resultater tyder på, at langvarig indtagelse af junk food og ikke blot en lejlighedsvis trang, er ansvarlig for fedme og kognitive funktionsnedsættelser, mener Aaron Blaisdell, der er psykologiprofessor og chef for undersøgelsen.

Hvad er konsekvenserne for mennesker? Bliver mennesker, der er overvægtige mindre sunde eller bliver mindre sunde mennesker overvægtige?

"Overvægtige mennesker bliver ofte stigmatiseret som dovne og manglende disciplin," siger Blaisdell.

Fede ikke født dovne

"Vi fortolker vores resultater som tegn på, at ideen om at folk bliver fede fordi de er dovne, som er den almindelige beskrivelse i medierne, er forkert. Vores data tyder på, at kost-forårsaget fedme er en årsag til, snarere end en effekt af dovenskab. Enten forårsager stærkt forarbejdet mad træthed, som fører til overvægt eller også er junkfood i sig selv årsagen til fedme, som forårsager træthed."

Blaisdell mener at resultaterne sandsynligvis kan overføres til mennesker, hvis fysiologiske systemer ligner rotters. Junkfood gør mennesker - og rotter - mere sultne, pointerer han.

Lige så slemt opdagede forskerne, at rotterne på junkfood havde udviklet et stort antal tumorer i alle deres organer ved undersøgelsens afslutning. Rotterne på nærende kost havde også tumorer, men færre og mindre og de var ikke så udbredt.

"Vi lever i en tid med en stillesiddende livsstil, mad af dårlig kvalitet og stærkt forarbejdede fødevarer, der er meget forskellig fra den, vi er tilpasset til gennem menneskelig evolution," siger Blaisdell.

"Det er denne forskel, der fører til mange af de kroniske sygdomme som fedme og diabetes," mener han.