Mættet fedt øger ikke bare risikoen for forhøjet kolesteroltal og hjertekarsygdomme, men gør dig også svagere i forhold til personer, der spiser flerumættet fedt fra f.eks. nødder og olivenolie.

Mættet fedt gør dig svagere

 

Mættet fedt påvirker ikke bare blodets kolesterol-fordeling og risikoen for hjertekar-sygdomme, men også hvor meget fedt, der sætter sig omkring organerne i bughulen.

Det viser en ny undersøgelse fra Uppsala Universitet, der også afslører at mættet fedt ikke opbygger muskler lige så effektivt som flerumættet fedt.

I undersøgelsen spiste 39 unge, normalvægtige voksne mænd og kvinder 750 ekstra kalorier om dagen i syv uger. Målet var, at de skulle tage tre procent af deres oprindelige kontrollerede vægt på. De ekstra kalorier blev indtaget i form af muffins med højt fedtindhold, bagt i laboratoriet af Fredrik Rosqvist, der er kandidatstuderende og undersøgelsens hovedforfatter.

"Da deltagerne i gennemsnit spiste tre muffins om dagen, bagte vi over 6.000 muffins. De fleste deltagere mente, at det gik godt, selvom de blev lidt trætte af kagerne til sidst," siger Fredrik Rosqvist.

Halvdelen af deltagerne blev udvalgt til at spise de ekstra kalorier fra flerumættet fedt (solsikkeolie) , mens den anden halvdel fik de ekstra kalorier fra mættet fedt (palmeolie). Begge type muffins indeholdt den samme mængde sukker, kulhydrater, fedt og protein - det eneste, der adskilte dem var fedttypen.

Stigningen i kropsfedt og fordelingen af fedt i kroppen blev målt ved hjælp af magnetisk resonans før og efter forsøgets start - ligesom kroppens muskelmasse. Genaktivitet i bughulens fedt blev målt før og efter forsøget ved hjælp af en gen-chip, hvor flere tusinde gener undersøges samtidigt.

Selvom vægtøgningen var næsten den samme i de to kost-grupper, forårsagede det mættede fedt en væsentlig større stigning i mængden af fedt i leveren og maven i forhold til flerumættet fedt. Hertil kommer, at den samlede mængde kropsfedt var højere for mættet fedt, mens stigningen i muskelmasse var tre gange højere hos gruppen, der spiste ekstra flerumættet fedt i forhold til dem der spiste muffins med mættet fedt.

Vigtigt for ældre mennesker

"Leverfedt og fedt i bughulen synes at bidrage til en række metaboliske lidelser. Resultaterne kan derfor være vigtigt for patienter med metaboliske sygdomme såsom diabetes. Hvis resultaterne vedrørende øget muskelmasse efter flerumættet fedt kan bekræftes i fremtidige studier, er det af interesse for mange ældre mennesker, hvor opretholdelse af muskelmasse er af stor betydning for forebyggelse af sygelighed," siger Ulf Risérus, lektor ved Institut for Folkesundhed og ansvarlig for undersøgelsen.

Med hensyn til risikoen for at udvikle sukkersyge og hjertekar-sygdom, er det af større betydning hvor kropsfedtet ophobes end hvor meget fedt du har på din krop. Fedt i bughulen er ligesom for meget fedt i leveren tæt forbundet med øget risiko for at udvikle diabetes 2. Disse fedtdepoter er derfor vigtige mål for nye lægemidler og diæter. En række undersøgelser har vist, at et højt indtag af flerumættede fedtstoffer fra vegetabilske olier og nødder er forbundet med en nedsat risiko for diabetes 2, men årsagerne til dette har været uklar.

Den aktuelle undersøgelse tyder på en potentiel forklaring på en sådan forbindelse , og viser, at den måde flerumættede fedtsyrer påvirker kroppen fedtfordeling er bedre end de mættede fedtstoffer, sandsynligvis grundet en øget forbrænding eller en reduceret lagring af fedt i bughulen i forbindelse med en kalorierig diæt.

Forskerne opdagede også, at et højt forbrug af mættet fedt synes at "tænde" visse gener i fedtvæv, der øger fedt-oplagringen i underlivet og svækker insulinreguleringen. Flerumættet fedt synes i stedet at "tænde" gener i bughulens fedt, som igen er knyttet til reduceret lagring af fedt og forbedring af kroppens omsætning af sukker.

Opdagelsen kan være en medvirkende faktor til, at nogle mennesker har tendens til at ophobe fedt i leveren og maven. De nye resultater tyder på, at kostens fedtsammensætning på længere sigt kan være af betydning for forebyggelse af fedme-relaterede sygdomme på et tidligt tidspunkt.

"Det er yderst interessant, da der i øjeblikket ikke findes en forebyggende behandling af fedtlever og abdominal fedt (i bughulen). De nye resultater understøtter også de nye nordiske ernæringsmæssige anbefalinger, som blandt andet foreslår at erstatte mættet fedt såsom kød, smør og palmeolie med umættede fedtstoffer fra vegetabilske olier og fede fisk," siger Ulf Risérus .

Det næste skridt er at finde mere detaljeret ud af, hvad der sker i kroppen, når du spiser forskellige fedtstoffer og undersøge, hvordan effekterne vil være overvægtige personer med øget risiko for diabetes 2.