Beige fedt bliver aktiveret af melatonin, der produceres af kroppen, når vi sover - i mørke - eller visse typer bær, nødder og krydderier.

Sådan kan du spise og sove dig slank

Melatonin er et naturligt hormon, der regulerer vores døgnrytme og som ifølge ny forskning stimulerer en form for fedt, der forbrænder kalorier.

 

Du har formentlig allerede hørt om at brunt fedt skulle hjælpe på den slanke linie, men for nogle få år siden opdagede forskere også beige fedt, der forbrænder fedtceller i stedet for at lagre dem.

Ifølge en ny international undersøgelse i tidsskriftet Journal of Pineal Research stimulerer melatonin-produktionen fremkomsten af beige fedt. Mens hvidt fedtvæv ophober kalorier, der fører til vægtøgning, hjælper beige fedt med at regulere kroppens vægtkontrol.

Melatonin øges om natten – ikke pga. søvnen, men fordi vi ligger i mørke. Melatonin-produktionen  hæmmes af lys. Foretrækker du at sove med lyset tændt eller har natarbejde, så kan du også spise dig til mere melatonin fra grøntsager og frugter  som Goji bær, mandler, sennep, solsikkefrø, kardemomme, fennikel, koriander og kirsebær.

Læs også: Sådan stiller du dit indre madur tilbage til slank

Det har hidtil været lidt af en gåde hvorfor melatonin har vist sig at have positiv indflydelse på diabetes og hyperlipidæmi, hvor blodets fedtindhold er forhøjet.

Mere følsomme over for kulde

Nu mener forskere fra Universidad de Granada i Spanien og University of Texas Health Science Center i San Antonio (USA) at de har fundet forklaringen. Ifølge deres resultater hjalp melatonin ikke bare på produktionen af beige fedtceller hos fede rotter, men også hos tynde rotter, der blev anvendt som kontrolgruppe.

Tidligere har forskerne analyseret effekten af melatonin på fedme, dyslipidæmi, forhøjet blodtryk og type 2 diabetes mellitus forbundet med fedme hos unge overvægtige diabetiske rotter - en eksperimentel model for metabolisk syndrom.

Denne nye undersøgelsen viste, at konstant tilskud med melatonin gjorde rotterne mere følsomme over for kulde og motion, hvilket betyder at kroppen sætter gang i en såkaldt termogen effekt, hvor kroppen forsøger at producere varme, hvilket er en fremragende slankekur.

En af de vigtigste forskelle mellem beige fedt og hvidt fedt efter et melatonin-tilskud er, at beige fedtcellers mitokondriers aktiverer proteinet UCP1, der er ansvarlig for at brænde kalorier og skabe varme.

Læs også: Overvægtige 50-årige lever længere

Forskerne er overbeviste om at deres forskning vil få så stor betydning for fedme-epidemien, at de nu går igang med at lave forsøg med mennesker for at tjekke om melatonin-tilskud kan blive fremtidens slankekur.

Tags: forbrænding, mandler, slankekur, melatonin, beige fedt, søvn, goji bær, kirsebær, solsikkefrø