Skip to main content
logo for klog kost

Kunstigt sødemiddel øger insulin-produktionen hos overvægtige

{module Google Artikel Billedtop}
 
{module 190}

Det kunstige sødemiddel sucralose, der søder 650 gange mere end sukker, kan ændre hvordan kroppen håndterer sukker - og måske føre til diabetes 2.

Det viser en lille undersøgelsem hvor forskere fra Washington University School of Medicine i St. Louis analyserede sødemidlet sucraloses (Splenda ®) virkning på 17 svært overvægtige mennesker, der ikke havde diabetes og ikke regelmæssigt brugte kunstige sødestoffer.

"Vores resultater tyder på, at dette kunstige sødestof ikke er ligegyldigt - det har en effekt," siger hovedforfatter dr. M. Yanina Pepino, der er assisterende forskningsprofessor i medicin.

"Og vi er nødt til at lave flere undersøgelser for at afgøre, om denne observation betyder, at langvarigt forbrug kan være skadeligt."

Undersøgelsen er offentliggjort i tidsskriftet Diabetes Care.

Deltagerne i forsøget havde en gennemsnitlig BMI på lidt over 42, en person betragtes overvægtige, når BMI når 30 og en sund vægt betragtes som værende under 25. Forskerne gav deltagerne enten vand eller sucralose før de tog en såkaldt glukose belastningstest som gav forskerne mulighed for at undersøge om kombinationen af sucralose og glukose ville påvirke insulin- og blodsukkerniveauer.

"Vi ønskede at studere denne gruppe overvægtige, fordi disse sødestoffer ofte anbefales til dem som en måde at gøre deres kost sundere ved at begrænse kalorieindtaget," siger Pepino.

Hver deltager blev testet to gange. De, der drak vand efterfulgt af glukose i ét besøg drak sucralose efterfulgt af glukose i den næste. På denne måde var hver person sin egen kontrolgruppe.

"Når undersøgelsens deltagere drak sucralose toppede deres blodsukker på et højere niveau, end når de kun drak vand før de indtog glukose," forklarer Pepino.

"Insulinniveauer steg også med omkring 20 procent mere. Så det kunstige sødemiddel var relateret til en forbedret insulin- og glukose-respons."

Det forhøjede insulin respons kan være en god ting fordi det viser at personen er i stand til at producere nok insulin til at klare forhøjede blodsukkerniveauer. Men det kan også være dårligt, fordi folk, der  rutinemæssigt udskiller meget insulin kan blive resistente over for dets virkninger, hvilket igen kan føre til diabetes 2.

Hidtil har man ment, at kunstige sødemidler som sucralose, ikke har en virkning på stofskiftet. De anvendes i så små mængder, at de ikke øger kalorieindtaget. Tværtimod har man ment at sødestofferne reagerer med receptorer på tungen, og dermed giver folk smagen af noget sødt uden de kalorier, der er forbundet med almindeligt sukker.

Smagsreceptorer i maven

Men de seneste resultater fra dyreforsøg tyder på, at nogle sødemidler er årsag til andet end sødere smag. Et resultat viser, at mave-tarmkanalen og bugspytkirtlen kan detektere søde fødevarer og drikkevarer med receptorer, der er næsten identiske med dem i munden. Det er årsag til en øget frigivelse af hormoner som insulin. Nogle dyreforsøg har også fundet, at når receptorer i tarmene aktiveres af kunstige sødemidler, øges optagelsen af glucose også.

Men de fleste forsøg med mennesker har ikke fundet tilsvarende ændringer.

"De fleste af disse undersøgelser af kunstige sødestoffer er blevet foretaget på raske, normalvægtige personer," siger Pepino.

"I mange af disse undersøgelser har deltagerne fået sødemidlet rent. Men i det virkelige liv, indtager folk sjældent et sødestof rent. De bruger det i deres kaffe eller andre fødevarer, de spiser eller drikke."

Præcist hvordan sucralose påvirker blodsukker- og insulinniveauer hos overvægtige  mennesker er stadig lidt af et mysterium.

"Selv om vi fandt, at sucralose påvirker glukose- og insulinrespons, ved vi ikke hvad den ansvarlige mekanisme er," siger Pepino.

Hun påpeger at yderligere undersøgelser er nødvendige for at lære mere om den mekanisme, der gør at sucralose påvirker glukose- og insulinniveauer, samt hvorvidt disse ændringer er skadelige. En 20 procent stigning i insulin-produktionen er måske eller måske ikke klinisk signifikant, tilføjede hun.