Skip to main content
logo for klog kost
Spiser man på klokkeslæt i stedet for når man har lyst, sætter fedtet sig ikke, men udnyttes til energi.

Slank dig med faste spisetider

Faste spisetider betyder at man tager mindre på, selv om man spiser for meget fedt. Den samme mængde fedt spist når man får lyst, betyder at man tager mere på.

{snippet start}

Det viser et israelsk forsøg, hvor forskere ønskede at undersøge de metaboliske fordele af faste spisetider.

Forskere fra Hebrew University of Jerusalem beskriver i Federation of American Societies for Experimental Biology Journal, hvordan en omhyggeligt planlagt fedtrig kost kan føre til en reduktion i kropsvægt og en unik metabolisme, hvor indtagne fedtstoffer ikke gemmes, men snarere bruges til energi på tidspunkter, hvor der ikke er noget mad.

Tidligere forskning har fastslået, at forstyrrelse af pattedyrs daglige rytmer, eller en fed kost, forstyrrer stofskiftet og fører til fedme.

Forskerne ønskede at undersøge virkningen af at kombinere et fed kost i en lang periode med faste spisetider ud fra den antagelse, at faste spisetider ville regulere det biologiske ur og mindske virkningerne af en fed kost, som under normale omstændigheder ville føre til fedme.

Tog mindre på end mus på slankekost

I 18 uger fodrede de en gruppe mus med en fed kost på faste tidspunkter i et kort tidsrum dagligt. De sammenlignede disse mus med tre kontrolgrupper: en, der spiste en fedtfattig kost på et fast tidspunkt, en, der kunne spise så meget fedtfattig kost når de havde lyst, og en gruppe, der kunne spise fed mad, når det passede dem.

Alle fire grupper af mus tog på i vægt under hele forsøget, hvor den sidste gruppe, der kunne spise en fed kost når den ville, tog mest på.

Læs også: 16 timers daglig faste er sundt og slanker

Overraskende nok viste det sig at musene, der spise fed mad, men med faste spisetider havde en lavere endelig kropsvægt end musene, der kunne spise fedt, når de havde lyst.

Men endnu mere overraskende var det, at de også havde en lavere endelig kropsvægt end de mus, der spiste en fedtfattig kost når de havde lyst, selvom begge grupper indtog den samme mængde kalorier.

Desuden udviklede musene på fed kost og med faste spisetider en unik metabolisk tilstand, hvor de fedtstoffer, de indtog, ikke blev lagret, men blev udnyttet til energiproduktion mellem måltiderne.

- Vores forskning viser, at timingen af kosten vejer tungere end mængden af fedt i kosten, hvilket fører til et forbedret stofskifte og bidrager til at forebygge fedme, siger professor Oren Froy fra Institut for Biokemi, Food Science and Nutrition, ved Hebrew University. 

- Faste spisetider kunne således være et middel til at forbedre stofskiftet og forebygge fedme hos mennesker - uden egentligt at ændre på indholdet af kosten.

slankekur, overvægt, spisetider, spisevaner