Sover du for lidt bruger du mere tid på at spise og drikke.Sover du for lidt bruger du mere tid på at spise og drikke.

Derfor bliver du fed af for lidt søvn

Sover du for lidt bruger du mere tid på at spise og drikke.

 

Det viser en ny undersøgelse fra University of Alabama, hvor forskere har undersøgt samspillet mellem den tid man sover med den tid man bruger på at spise og drikke eller for eksmepel at se TV. 

For lidt søvn viser sig at medføre et overforbrug af tid brugt på at spise mellemmåltider eller - især - at drikke flere usunde drikkevarer. 

Det tyder på en at kort søvn øger kalorieindtaget og dermed en øget fedmerisiko.

"Sammenhængen mellem kort søvn og fedme risikoen er veletableret," siger Gabriel S. Tajeu fra UABs Epidemiologiske afdeling, der har fået undersøgelsen offentliggjort i tidsskriftet American Journal of Health Promotion.

"Men her ser vi på, om kort søvn er knyttet til flere sekundære måltider eller drikkevarer, mens man primært beskæftiger sig med en anden aktivitet, som at se tv."

Undersøgelsen er baseret på 28.150 amerikanske voksne, hvoraf 56 procent var kvinder, fra 21 til 65 år, der deltog i den amerikanske Time Use Survey mellem 2006 og 2008.

Forskerne analyserede hvor meget tid deltagerne brugte på sekundære måltider og drikkevarer i forhold til hovedmåltiderne og sammenlignede med deltagerne søvnmængde.

Sammenlignet med normal søvn på mellem syv og otte timer var mindre søvn forbundet med 8,7 minutter ekstra tid brugt på mellemmåltider om dagen. Værre var den tid man brugte ekstra på at drikke sodavand eller andre drikkevarer. Ud over den tid man brugte på at drikke ved hovedmåltider, brugte deltagere, der sov for lidt omkrin en halv time mere på at drikke for eksempel sodavand i forhold til folk, der sov normalt.