Et proteinrigt morgenmåltid kan gøre forskellen på om du bliver overvægtig eller holder en normal vægt. Et proteinrigt morgenmåltid kan gøre forskellen på om du bliver overvægtig eller holder en normal vægt.

Så effektiv er en proteinrig morgenmad mod overvægt

Spiser du en proteinrig morgenmad ender du med at spise meget mindre og få bedre kontrol over dit blodsukker.

 

Op mod hver 25 procent af unge piger springer morgenmaden over tre gange ugentligt og op mod 60 procent springer et måltid over ugentligt. Blandt 15-årige drenge er tallene lidt mindre, men også relativt høje.

Adskillige undersøgelser har vist, at morgenmaden er afgørende for hvor godt børn og unge klarer sig i skolen, men morgenmaden er lige så afgørende for om man bliver overvægtig.

I en ny undersgelse har forskere fra University of Missouri sammenlignet fordelene ved indtagelse af en almindelig morgenmad med 13 g protein og en proteinrig morgenmad med 35 g proteiner for at se hvordan det påvirkede unges vægt og helbred.

Forskerne fodrede to grupper af overvægtige teenagere, der normalt sprang morgenmaden over mellem fem og syv gange om ugen, med en normal morgenmad eller den proteinrige morgenmad i 12 uger, mens en tredje gruppe fortsatte deres uvane med at springe morgenmaden over i perioden. I alt deltog 28 unge mellem 18 og 20 år i undersøgelsen, der er offentliggjort i tidsskriftet International Journal of Obesity.

Deltagerne i de tre grupper blev instrueret i at rapportere følelser af sult og deres daglige indtag af mad og drikkevarer. Deres kropsvægt og kropssammensætning blev målt ved begyndelsen og slutningen af de 12 uger. Derudover bar deltagerne en anordning, der minut-for-minut målte deres blodsukker i løbet af dagen.

Resultaterne viste at den proteinrige morgenmad medførte markante resultater i form af at de unge tabte sig, spiste mindre, følte sig mindre sultne og havde mere stabile blodukkerniveauer. 

Lederen af undersøgelsen Heather Leidy, der er adjunkt på Institut for Ernæring og Fysiologi på universitetets School of Medicine, siger, at nøglen til at spise 35 gram protein er at indtage en kombination af kvalitetsproteiner som mælk, æg, magert kød og græsk yoghurt.

"Vi ønskede at undersøge om en anden type morgenmad kunne hjælpe unge, der ofte skipper morgenmaden, til at reducere deres vægt," siger Leidy. 

"Generelt etablere folk deres spisevaner i deres teenage år. Hvis de kan udvikle gode spisevaner nu er det sandsynligt at de fortsætter resten af ​​deres liv."

Gruppen på den proteinrige morgenmad reducerede deres daglige fødeindtagelse med 400 kalorier og tabte kropsfedt, mens de to grupper, der spiste en normal morgenmad eller fortsatte med at springe morgenmaden over, fik ekstra kropsfedt. 

"Disse resultater viser, at når man spiser en proteinrig morgenmad, spiser man også frivilligt mindre mad resten af ​​dagen. Desuden havde de et mere stabilt blodsukker end de andre grupper," siger Leidy, der understreger, at store udsving i blodsukkerniveauet er forbundet med en øget risiko for diabetes 2.

Tags: morgenmad, proteiner, overvægt, blodsukker, teenager