Spinat dæmper din sult

Et stof i spinat kan reducere sult og ædeflip ved at øge mæthedsfornemmelsen.

 

Det viser en undersøgelser af ekstrakt af thylakoider, der fremmer frigivelsen af ​​mæthedshormoner, som er meget effektive til at bremse fedtfordøjelsen.

Undersøgelsen, der er lavet i et samarbejde mellem Lunds universitet i Sverige og University of Louisiana, er et lodtrækningsforsøg hvor 60 mennesker har deltaget i en test af en enkelt dosis af et thylakoid-ekstraktet, som er udvundet af spinat.

Thylakoider er membraner i grønne planters overflader, som er involveret i fotosyntesen og flere undersøgelser har vist, at de sikrer en større mæthed og et markant vægttab hos dyr.

De 30 overvægtige mænd og 30 overvægtige kvinder fik enten en dosis thylakoid eller placebo og en uge efter den modsatte dosis. Før et morgenmåltid og en frokost fire timer senere blev der taget blodprøver og de fik målt deres kolesterol-, fedt- og glukose-indhold i blodet. Og før de begyndte at spise fik de enten en dosis thylakoid eller placebo.

Resultaterne viste, at spinatekstraktet øgede mæthedsfornemmelse over en to timers periode i forhold til placebo. Der var ingen forskel i blodets indhold af lipider eller deltagernes energiindtag ved frokosten, men nændene viste en tendens til nedsat energiindtag. Tidligere undersøgelser har vist at thylakoider påvirker mænd og kvinder forskelligt og at det især kan reducere kvinders trang til slik bare efter en enkelt dosis af spinatekstraktet.

"Reduktionen af sult og behovet for salt mad, som vi så i dette studie, kan betyde, at thylakoider især kan være gavnligt for folk med forhøjet blodtryk og vægtproblemer," siger dr. Frank L. Greenway, der medforfatter på undersøgelsen, som er offentliggjort i Journal of American College of Nutrition.

Tags: spinat, thylakoider, mæthed