Skip to main content
logo for klog kost
Kvinde tilbydes æble, mens hun spiser wienerbrød

Fedtdepoter flytter fra hofterne til mave efter overgangsalderen

Det lavere østrogen-niveau får kvinders fedtdepoter til at flytte fra hofterne til maven, når de når overgangsalderen. Men de tager ikke på i vægt pga. hormonædringerne.

{snippet start}

De fleste kvinder er bekymrede for at blive overvægtige pga. overgangsalderen, hvor mange mener, at hormonale ændringer har skylden.

I gennemsnit tager kvinder et halvt kilo på om året efter overgangsalderen, men det skyldes ikke hormonændringerne, påpeger en rapport om den eksisterende viden om overgangsalderens vægtændringer.

Det væsentligste resultat er, at den måde fedt bliver deponeret ændrer sig under overgangsalderen; undersøgelser viser, at dette skyldes faldet i østrogenniveauet ved menopause. Uanset om kvinder tager på eller ej omkring overgangsalderen, oplever kvinderne et skift i deres fedtdepoter til deres maveregion.

Det er en myte

"Det er en myte, at overgangsalderen får kvinder til at tage på i vægt Det er egentlig bare en konsekvens af miljøfaktorer og alder. Men der er ingen tvivl om, at den æbleform mange kvinder klager over efter overgangsalderen er reel, og ikke deres egen skyld, men snarere kroppens reaktion på faldet i østrogen i overgangsalderen: Nemlig en forskydning af fedtoplagring fra hofterne til talje," siger professor Susan Davis Monash University, Melbourne, Australia.  

Rapporten understreger, at øget mavefedt øger risikoen for fremtidig metabolisk sygdom, såsom diabetes og hjertesygdomme, hos postmenopausale kvinder. Den noterer også, at i modsætning til den gængse opfattelse, er østrogen (HRT) ikke årsag til at kvinder tager på i vægt.

Der er tilmed dokumentation for, at HRT kan forhindre at mavefedtet øges efter overgangsalderen.

Vigtigt at styre vægten

Overvægt øger risikoen for en række sygdomme, herunder depression, forhøjet blodtryk, hjerte-karsygdomme og diabetes. Mavefedt er mere problematisk end fedt på hofterne - blandt andet også fordi det presser på organerne.

Problemet er at mange kvinder godt kan acceptere lidt ekstra fedt omkring hofterne og derfor tillader sig at spise for meget eller dyrke for lidt motion. Det er først når de kommer i overgangsalderen at deres livsstil viser sig, når fedtdepoterne flytter op på maven.

"Kvinder bør begynde at forsøge at styre deres vægt, før det bliver et problem, så hvis du ikke har set på dig selv, før overgangsalderen, bør du helt sikkert begynde at gøre det, når den starter. Det betyder, at alle kvinder bør tænke over hvad de spiser og hvor meget motion, de dyrker. Østrogenbehandling (HRT) kan også hjælpe. Men hver kvinde er forskellig, så i overgangsalderen, er det vigtigt at drøfte din sundhed med din læge," siger professor Davis.