Sædcellernes antal, form og evne til at bevæge sig frem til ægget kan optimeres med den rette kost.

8 madtip til at forbedre din sædkvalitet

Danske mænds sædkvalitet har været for nedadgående i flere årtier og flere og flere par kæmper uden held for at få børn på naturlig vis.

 

Men mænd kan forbedre deres sædkvalitet ved at ændre kost- og andre livsstilsvaner. Motion hjælper, men især madændringer kan give sædcellerne et boost og forbedre chancen for at de når hele vejen op til kvindens æg.

En undersøgelse fra Rigshospitalet i slutningen af 2012 viste at især mættet fedt havde betydning for sædkvaliteten. I undersøgelsen blev 700 mænd spurgt om deres kostvaner i tre måneder og resultaterne afslørede at den fjerdel af mændene, der spise mest mættet fedt, havde en sædkvalitet, der var 30 procent ringere end den gruppe, der spiste mindst mættet fedt i forsøgsperioden.

Sædkvalitet handler om fire forskellige parametre.

  1. antal sædceller pr. ml skal for en ung mand helst ligge over 300 mio. ved udløsning.
  2. morfologi handler om hvordan de ser ud, cellernes form er en indikator for hvor sunde de er.
  3. motilitet er udtryk for sædcellernes evne til at bevæge sig korrekt frem til ægget.

Her 8 madråd, der kan forbedre din sædkvalitet:

1. Valnødder

75 gram valnødder om dagen kan sikre, at par, der har problemer med fertiliteten, måske endelig kan få børn.

Det viser et studie fra University of California i Los Angeles af 117 raske mænd i alderen 21-35 år, der blev delt op i to grupper, hvor den ene blev bedt om at spise 75 gram valnødder dagligt, mens den anden ikke måtte spise nødder overhovedet.

Før forsøget begyndte, og igen 12 uger senere, blev mændenes sædkvalitet analyseret for at vurdere koncentrationen af sædceller, vitalitet, motilitet, morfologi, og kromosomfejl.

Mændene på valnødder fik en forbedret sperm-vitalitet, motilitet (antal bevægelige sædceller pr. ml) og morfologi (sædcellernes udformning). De havde også færre kromosomafvigelser.

2. Tomater

En undersøgelse fra Harvard University af forskellige frugter og grøntsagers indflydelse på sædkvaliteten viste i 2013 at lycopen bidrog markant til en forbedring af sædcellernes tilstand.

Tomater har et meget højt indhold af lycopen, der var forbundet med færre abnorme sædceller. De bidrog til mellem 8 og 10 procent mere 'normal' sperm, skriver forskerne i tidsskriftet Fertility og Sterility.