Skip to main content
logo for klog kost

Antioxidanter hjælper ikke på kvinders fertilitet

{module Google Artikel Billedtop}
 
{module 190}

Antioxidanter bekæmper frie radikaler, der kan føre til kræft, men de har ingen effekt på muligheden for at blive gravid.

Det viser en ny såkaldt Cochrane-undersøgelse, hvor forskere har gennemgået tidligere undersøgelser for at finde dokumentation for at antioxidanter påvirker fertiliteten.

Omkring hvert fjerde par lider af fertilitetsproblemer og blandt de forsøg på at højne fertiliteten, som mange par prøver, er at spise kosttilskud.

Antidoxidanter har i årtier nærmest opnået mirakelkur-status i forhold til alverdens sygdomme og lidelser, og derfor er der også mange, der tror, at de kan fremme fertiliteten.

Gennemgangen af de tidligere undersøgelser blev offentliggjort i The Cochrane Library og konstaterede at kvinder ikke havde større chance for at blive gravide efter at have taget antioxidanter som kosttilskud - og at der var begrænset information om potentielle skader.

Mange antioxidante kosttilskud, som tages for at forbedre fertiliteten, er ureguleret, og der er begrænset dokumentation for deres sikkerhed og virkning.

Forskerne analyserede data fra 28 studier med i alt 3.548 kvinder, der deltog i forbindelse med besøg på fertilitetsklinikker. Antioxidanter øgede ikke kvindernes chancer for at blive gravide eller for at få en baby. Resultaterne viser ingen signifikant stigning i antallet af kvinder, der blev gravide, efterat have taget antioxidanter sammenlignet med kvinder, der fik placebo eller en almindelig fertilitetsbehandling med folinsyre.

Kun 14 af forsøgene rapporteret om bivirkninger såsom abort og graviditet uden for livmoderen. Kvinder, der tog antioxidanter, oplevede ikke flere skadelige virkninger i forhold til dem, der fik placebo eller en standard behandling.

Samlet set vurderede forskerne dog kvaliteten af forsøgene til at være lav eller meget lav, og antallet af forskellige antioxidanter brugt i forsøgene gjorde det vanskeligt at foretage sammenligninger.

"Vi kunne ikke vurdere, hvorvidt en antioxidant var bedre end en anden," siger Marian Showell, der arbejder ved Obstetrics and Gynaecology på University of Auckland i New Zealand.