Par i køkkenet.Mænd over 44 år får en bedre sædkvalitet, hvis de spiser tilstrækkelige mængder vitaminer og mineraler.

Barnløs? Spis dig til en bedre sædkvalitet

Vitaminer og mineraler kan forhindre at ældre mænds sædkvalitet forringes. DNA i sæden hos mænd over 44 år, der spiser visse vitaminer og mineraler, har samme sædkvalitet som unge mænd.

 

Det viser en undersøgelse fra Lawrence Berkeley National Laboratory, hvor forskere har analyseret sædkvaliteten hos 80 mænd i alderen 22-80 år.

Analysen viste at mænd over 44 år, der spise mest C-vitamin havde 20 procent færre DNA-skader sammenlignet med mænd over 44 år, der spiste mindst C-vitamin. det samme gjaldt for E-vitamin, zink og folat.

- Det lader til, at indtagelse af flere mikronæringsstoffer som C-vitamin , E-vitamin, folat og zink hjælper med at skrue tiden tilbage for ældre mænd. Vi fandt, at mænd over 44 år, der som minimum spiste den anbefalede daglige dosis af visse mikronæringsstoffer, havde en sædkvalitet på niveau med unge mænd, siger Andy Wyrobek fra Berkeley Lab Life Sciences Division.

Læs også: Drømmen om et barn kan forpurres af kaffe

Sammen med forskere fra University of Californias Berkeley School of Public Health og fra University of Bradford i Storbritannien udgiver han resultaterne i online udgaven af tidsskriftet Fertility and Sterility.

Risiko for dværgvækst og andre genetiske fejl

Flere og flere mænd over 35 år får børn, hvilket giver anledning til bekymring for folkesundheden. Tidligere forskning udført i Wyrobeks laboratorium fandt, at jo ældre en mand er, jo større er sandsynligheden for DNA-fragmentering, kromosomale ændringer og skader på DNA-strengen i sæden.

Ældre mænd er også mere tilbøjelige til at have flere genmutationer i sæden, som dem, der fører til dværgvækst.

De nye resultater kan forklare, hvorfor aldrende mænd er mindre frugtbare og forventes at være årsag til flere kromosomalt defekte graviditeter og en højere andel af afkom med genetiske defekter.

Men indtil nu har forskerne ikke forstået, om kosten kan beskytte mod de skadelige virkninger af aldringen på sperm-generne.

Forskerne undersøgte en gruppe på omkring 80 mænd mellem 20 og 80 år med en gennemsnits alder på 44. De blev rekrutteret for flere år siden som en del af Californiens "Age and Genetic Effects on Sperm Study" da Wyrobek var på Lawrence Livermore National Laboratory. Hver mand, der deltog i undersøgelsen udfyldte et 100-punkts spørgeskema, der anslog deres gennemsnitlige daglige vitamin indtag, både fra fødevarer og kosttilskud.

Læs også: Valnødder forbedrer sædkvaliteten

Endvidere blev deres sperms DNA-kvalitet vurderet via en laboratorieanalyse.

Indholdet af mikronæringsmidler blev inddelt på en skala, der var sat i forhold til undersøgelsens øvrige deltagere.   Det gennemsnitlige daglige indhold fra både kost og kosttilskud, var 162 mg for vitamin C, 23,7 mg for vitamin E, 2586 mikrogram for β-caroten, 475 g for folat, og 12,3 mg for zink.

Mange deltagere, selv de, der troede at de levede sundt, spiste langt mindre end den anbefalede dosis af flere mikronæringsstoffer.   Forskerne analyserede data på flere måder og kom frem til det samme resultat hver gang: En kost højt i antioxidanter og mikronæringsstoffer kan nedsætte risikoen for at producere sperm med DNA-skader, især hos ældre mænd.

Antioxidanter beskytter DNA

Hvorfor det forholder sig sådan er ikke et mysterium. Antioxidanter udrenser reaktive molekyler, der forårsager oxidativ skade på celler. Undersøgelser har vist, at kosttilskud med antioxidanter og øget forbrug af antioxidant-rige frugter og grøntsager kan nedsætte mængden af oxidativ DNA-beskadigelse.   Baseret på deres resultater, mener forskerne, at denne samme beskyttende mekanisme også kan være årsag til den reproduktive forbedring hos ældre mænd.  

- De forskellige resultater hos gamle og unge mænd giver nye muligheder for ældre mænd, der planlægger at få børn, siger Wyrobek.   Mere forskning er dog nødvendig. Selv om forskerne har fundet en klar sammenhæng mellem højere vitamin-indtag og forbedret DNA-kvalitet i sæden hos ældre mænd, ved de ikke, om denne sammenhæng også kan forbedre mænds fertilitet og sikre sunde børn.   - Vores forskning peger på et behov for i fremtidige undersøgelser at fastslå, om øget antioxidant indtagelse hos ældre fædre vil forbedre frugtbarheden, reducerer risikoen for genetisk defekte graviditeter, og resultere i sundere børn, siger Wyrobek.

- Forskningen rejser også et bredere spørgsmål end sperm DNA: Hvordan kan livsstilsfaktorer, herunder højere indtag af antioxidanter og mikronæringsstoffer, beskytte kønsceller mod aldersrelaterede genskader?