Maden kan gøre dig i humør til sex

Mad kan sætte gang i lysten - men hovedsageligt i  fantasien.

Det der med at gå ud og spise en god middag sammen, er slet ikke en dum optakt til en hed nat under dynerne. Mad kan virkelig sætte fut i sexlysterne. Læs her de overraskende fup og fakta om, hvordan.

Kan mad få os til at få lyst til sex? Forskerne mener, at sammenhængen mellem mad og sex udelukkende er noget, der foregår inde i vores hoveder. Men man skal jo heller ikke undervurdere styrken i den del af seksuallivet, som foregår mellem ørerne. Eller af de usagte signaler, der ligger i at udvælge fødevarer, som er kendt for at være sexede. Rigtig mange etablerede par har problemer med den seksuelle lyst.

Årsagerne kan være stress, pres på jobbet og stramme dagsplaner. Men det er der råd for.

Mad, som kan gå ind under betegnelsen afrodisiakum, stimulerer dine sanser: synet, lugtesansen, smagssansen og følesansen. Men kan mad eller selve det at spise få lysterne frem under huden?

Forskernes svar er et rungende JA. Men måske ikke på den måde, du tror.

Giv dine sex-odds et skub

Intet mad har videnskabelig bevis for at kunne stimulere menneskets seksuelle organer. Men mad og det at indtage et måltid kan sagtens få sex ind på lystavlen, hvilket kan hjælpe med at begæret dukker op overalt i kroppen.

Videnskaben arbejder altid med ’placebo-effekten’ – effekten af, at man tror, den medicin man får, virker. Og netop med hensyn til sexet mad, kan der være tale om en rigtig fin placeboeffekt. Vi tror, det virker og så virker det. Om ikke andet, så sætter det jo skønne tanker i gang, at ens partner har haft frække bagtanker allerede nede i supermarkedet.

Troen flytter..

Tror din partner, at de østers, du har købt, øger sexlysten, så skal det såmænd nok passe.

Og hvorfor dog ikke øge dine sex-odds ved at spise et godt måltid mad med din partner?

Der findes fem typer berømte men udokumenterede sex-boostere:

  1. Varm i kinderne? Mad, som skaber varme, som chili og karry, har altid været anset for at skabe hed passion, modsat f.eks. salatblade, som anses for at dæmpe og afkøle passionen.
  2. Ligner det et seksuelt organ? Mad, der har en vis lighed med kvindelige eller mandlige kønsorganer, har altid været regnet for at besidde evnen til at øge begæret. Østers er et eksempel, ligesom visse frugter og rodfrugter som bananer og gulerødder.
  3. Spis dig til reproduktion. Æg, fiskeæg og dyrs genitaler her har et hårdnakket ry for at kunne øge begæret og potensen.
  4. Hvis det er eksotisk, må det også være erotisk. Mad som er sjælden, og derfor dyrt, bliver anset for at være seksuelt ophidsende. Dengang mad som kartofler og kakao blev opnåeligt for almindelige mennesker, faldt omdømmet som seksuelle stimulanser samtidig.
  5. Stimuler sanserne, stimuler begæret. Mad, der påvirker øjnene, lugtesansen, smagssansen og dine føleevner på en dejlig måde anses også for at kunne stimulere passionen.

Gennem historien, har grøntsager som løg, majroer, porrer, squash, asparges, artiskokker og brøndkarse haft omdømmet som madvarer, der ikke bare stimulerer begæret, men også øger sædkvaliteten. Blødt og rundt formede frugter som æbler og pærer anses også for spiselig erotik. Ligesom frugter med mange synlige frø som granatæbler og figner bliver sammenlignet med ’frøene til fertilitet’.

Sandheden om østers

Og hvad er så sandheden om de meget berømte østers? Desværre, selvom de af mange forbindes med et erotisk måltid, så har forskerne intet fundet, som kan dokumentere en kemisk stimulation af genitalerne. Østers indeholder nemlig vand, protein, kulhydrater, fedt, salte glykogen og en lille smule mineraler. Så det er nok mest formen og den våde konsistens østers kan takke for det sexede rygte.

Chokolade er vel mange menneskers ’hygge-mad’ nummer 1. Men i århundreder har man ment, at chokolade kunne noget mere end at fungere som hygge og belønning. Den søde spise har været anset for at være et kraftigt afrodisiakum.

I de tidlige 1980’ere løste forskere mysteriet om vores kærlighedsaffære med chokolade. De fandt et kemisk stof i chokolade, som stimulerer centralnervesystemet og derved skulle kunne påvirke vores følelser. Men kroppen absorberer faktisk kun en lille del af det kemiske stof fra chokoladen, og altså ikke nok til at det skulle kunne påvirke vores følelser.

Så det tegner stadig til, at det mest sexede ved chokoladen er den måde det smager på og sådan som det smelter inde i munden, hvilket jo heller ikke er så dårligt.

Mad og vin med måde

Andre fødevarer, som anses for at være sexede er oftest:

  • Glatte
  • Fede
  • Cremede
  • Eksotiske
  • Krydrede

Så hvis du planlægger en romantisk middag, husk, hvilke signaler du sender med at servere den slags mad. Om ikke andet forstår din middagspartner, hvad du har haft i tankerne. Og det er jo i sig selv sexet.

Husk: ’less is more’. Får din partner for meget mad og måske også for meget vin til maden, bliver der formodentlig ikke så meget seksuel aktion sidenhen.