Din forkærlighed for chokolade og andre lækkerier kan ikke bare ses i dine øjne, men ligefrem måles.

Chokolade-begejstring kan måles i din nethinde

 

Dine øjne stråler af begejstring, når du får et stykke chokolade i munden. Hjernens belønningscenter sender signaler til øjnene, der kan ses på en scanning af nethinden.

Det viser en ny undersøgelse, der netop er offentliggjort i tidsskriftet Obesity, hvor forskere fra Drexel University's College of Nursing and Health Professions i Philadelphia med en såkaldt elektroretinografi (ERG) målte dopamin-indholdet i nethinden.

Dopamin er forbundet med en række belønnings-relaterede virkninger i hjernen. I øjets nethinde, frigives dopamin, når den optiske nerve aktiveres som reaktion på udsættelse for lys.

ERG-scanninger viste i universitetets forsøg at når man placerede en chokoladebrownie på tungen hos deltagere, var der en så stor stigning i øjets dopamin-reaktion, at det svarede til det stimulerende stof methylphenidat, der er kendt for at forårsage en stærk dopamin-reaktion. Reaktionerne var signifikant større end når deltagerne drak vand.

"Det, der gør dette så spændende er, at øjets dopamin-system hidtil ikke har været anset for en del af hjernens dopamin-system" siger Dr. Jennifer Nasser, der er lektor i afdelingen for Ernæringsforskning på Drexel.

Kan måske afsløre risiko for fedme

"Så på forhånd fik vi at vide fra mange ERG-eksperter, at smagen af fødevarer, der stimulerer hjernens dopamin-system, ikke ville påvirke øjets dopamin-systemet," fortæller Nasser, der håber at hendes opdagelse kan bruges til at konstatere om folk lider af madafhængighed, der kan være årsag til overvægt og fedme.

ERG-målinger er et billigt alternativ til en PET-scanning for at måle dopamin. En ERG-undersøgelse koster mindre end en tiendedel af en PET-scanning og tager kun et par minutter, mens en PET-scanning kan tage over en time.

Undersøgelse var en lille skala demonstration af konceptet med kun ni deltagere. De fleste deltagere var overvægtige, men ingen havde spiseforstyrrelser. Alle fastede i fire timer før de blev testet.

Men hvis denne teknik bliver bekræftet i større undersøgelser kan forskere bruge ERG til at afsløre fødevarerafhængighed og risiko for overvægt.

"Fødevarer er både et næringsstof og en fornøjelse, som tilfredssitller vores belønningssystem, og en 'bivirkning' er overskydende kalorier. Jeg ønsker at maksimere glæden og den ernæringsmæssige værdi af fødevarer, men minimere bivirkningerne. Og ERG kan være et mere brugervenligt værktøj til at sikre det."