Stof i broccolispirer kan dæmpe autisme

Et stof, der især findes i broccolispirer, kan påvirke celler i hjernen og reducere symptomerne på autisme.

De sunde virkninger af stoffet sulforaphane har været kendt i de sidste 25 år og menes at være en væsentlig årsag til at broccoli og især broccolispirer har vist sig at have en markant evne til at reducere risikoen for flere forskellige kræftformer og inflammatoriske problemer.

Men ifølge en ny undersøgelse fra MassGeneral Hospital for Children og Johns Hopkins University School of Medicine kan sulforaphane også påvirke iltning af celler i hjernen, der kan være årsag til autisme spektrum disorder (ASD).

I en rapport offentliggjort i tidsskriftet Proceedings of National Academy of Sciences, skriver forskerne, at mange forsøgsdeltagere med autisme, der fik en daglig dosis af kemikaliet sulforaphane oplevede væsentlige forbedringer i deres sociale samspil og verbale kommunikation, samtidig med at det reducerede den gentagne, rituelle adfærd, sammenlignet med dem, der fik placebo.

"Vi mener, at dette kan være et argument for en første behandling for autisme, der forbedrer symptomerne ved tilsyneladende at korrigere nogle af de underliggende cellulære problemer," siger dr. Paul Talalay, der er professor i farmakologi og molekylær videnskab og har forsket i disse vegetabilske forbindelser i de seneste 25 år.

"Vi er langt fra at kunne erklære en sejr over autisme, men det giver os et vigtigt indblik i, hvad der kan hjælpe," siger medforfatter dr. Andrew Zimmerman, der er professor i pædiatrisk neurologi på University of Massachusetts Memorial Medical Center.

Eksperter i autisme anslår, at 1 til 2 procent af verdens befolkning har autisme-lignende lidelser, med en meget højere forekomst hos drenge end piger.

Desværre er de bagvedliggende årsager ikke klarlagte, selvom der er sket fremskridti beskrivelsen nogle af de biokemiske og molekylære abnormiteter, der har tendens til at ledsage ASD, fortæller Paul Talalay.

Læs også:
7 sunde grunde til at spise broccoli-spirer

Mange af disse er relateret til effektiviteten af energiproduktionen i cellerne. Han siger, at undersøgelser viser, at cellerne hos personer med ASD ofte har høje niveauer af oxidativ stress, opbygning af skadelige, utilsigtede biprodukter fra cellens brug af ilt, der kan forårsage inflammation, skade DNA og føre til kræft og andre kroniske sygdomme.

I 1992 opdagede Talalays forskningsgruppe, at sulforaphane har nogle muligheder for at styrke kroppens naturlige forsvar mod oxidativt stress, inflammation og DNA-skader. Hertil kommer, at kemikaliet senere viste sig at forbedre kroppens varme-chok reaktion - hvor kroppens beskytter celler fra stress forårsaget af høje temperaturer, herunder dem, der opleves, når folk har feber.

Bedring under feber

Omkring halvdelen af forældre til autister fortæller, at deres børns autistiske adfærd forbedres mærkbart, når de har feber, men at den vender tilbage, når feberen er væk. I 2007 testede Zimmerman denne opfattelse i kliniske forsøg og konstaterede, at det var rigtigt nok, omend han ikke kunne forklare hvorfor.

Men da feber, ligesom sulforaphane sætter gang i kroppens varme-chok reaktion, spekulrede Zimmerman og Talalay på, om sulforaphane kunne sætte gang i den samme midlertidige forbedring af autisme som feber gør.

Den aktuelle undersøgelse blev netop lavet for at opklare det.

Før starten af forsøget udfyldte patienternes pårørende og læger tre almindelige spørgeskemaer til vurdering af børns og unges adfærd:

ABC - Aberrant Behavior Checklist
SRS - Social Responsiveness Scale
CGI-I - Clinical Global Impressions-Improvement

Vurderingerne giver et indblik i sensorisk følsomhed, evnen til at relatere til andre, verbale kommunikationsevner, sociale interaktioner og anden adfærd i forbindelse med autisme.

26 af deltagerne, blev tilfældigt udvalgt til at indtage 9-27 milligram sulforafan dagligt afhængigt af deres vægt, og 14 fik placebo. Deres adfærd blev igen vurderet efter 4, 10 og 18 uger, mens behandlingen fortsatte. Og til sidst blev der lavet en endelig vurdering for de fleste af deltagerne fire uger efter behandlingen var holdt op.

De fleste af dem, der reagerede på sulforaphane viste markante forbedringer ved den første måling efter fire uger og fortsatte med at forbedre sig i løbet af resten af behandlingen. Efter 18 ugers behandling var de gennemsnitlige ABC og SRS scorer hos de deltagere, der fik sulforaphane faldet med hhv. 34 og 17 procent, hvilket indebærer færre anfald af irritabilitet, sløvhed, gentagne bevægelser, hyperaktivitet samt forbedringer i forhold til bevidsthed, kommunikation, motivation og manerer.

Efter 18 ugers behandling var de ifølge CGI-I-skalaen 46 procent bedre til sociale interaktion, havde 54 procent mindre afvigende adfærd og 42 procent bedre til verbal kommunikation.

Læs også på psygo.dk:
Autister har usædvanlige tarmbakterier

Talalay bemærker, at de fleste deltagere havde tendens til at falde tilbage til deres oprindelige autisme-niveau, efter at de var stoppet med at tage sulforaphane, ligesom når de oplever midlertidige forbedringer i forbindelse med feber.

"Det ser ud som sulforaphane midlertidigt hjælper celler til at håndtere deres handicap," siger han.

Talalay advarer om, at indholdet af de stoffer i broccolispirer og andre planter, der sammen danner sulforaphane, er meget varierende. Endvidere varierer evnen til at konvertere disse stoffer til aktiv sulforaphane også meget. Det ville derfor være meget vanskeligt at opnå de niveauer af sulforaphane, som forskerne anvendte i denne undersøgelse, ved at spise store mængder af broccoli eller andre korsblomstrede grøntsager.