Undgå nyresygdom med mindre fosfor og fed mad

 

Op mod 400.000 danskere lider af kronisk nyresygdom, der med tiden kan føre til nyresvigt. Ny forskning viser at en mindre mave og mindre fosfor i maden kan reducere risikoen.

Tidligere undersøgelser har vist, at det ikke er bare hvor meget fedt du har, men hvor det er på din krop, der øger risikoen for visse sygdomme. Og fordelingen af overskydende fedt omkring maven er blevet forbundet med hjerte-kar- sygdomme , type 2 diabetes og nu , nyresygdom .

Forskere fra Johns Hopkins University i Baltimore hævder, at du ved at reducere dit taljemål og skære ned på fosfor-rig kost kan sænke niveauet af protein i urinen (albuminuri), der har vist sig at være en af de første indikatorer for nyresygdom.

Deres resultater er offentliggjort i American Journal of Kidney Diseases.

Kronisk nyresygdom er en skjult sygdom, men er faktisk en folkesygdom, som de færreste er klar over at de lider af.

Hvis sygdommen ikke bliver behandlet mister nyrerne deres evne til at rense blodet for affaldsprodukter, hvilket kan forårsage knogleskader, øget risiko for højt blodtryk, anæmi, nerveskader og dårlig ernæringstilstand. Det kan i sidste ende føre til nyresvigt.

Positive skridt alle kan tage

"Andre undersøgelser har antydet, at vægttab kan bremse udviklingenaf nyresygdom, men dette er den første undersøgelse, der viser at fedttab i maveregionen og lavere forbrug af fosfor kan forhindre at nyresygdom udvikler sig," siger Dr. Joseph Vassalotti, som er chefmediciner i den amerikanske nyreforening.

Undersøgelsen er baseret på en stor befolkningsundersøgelse af blodtryksbehandlinger og -forebyggelse, PREMIER, hvor forskerne har analyseret data fra 481 deltagere, der havde almindelig nyrefunktion ved undersøgelsens start. Deltagerne fik kurser i at spise sundere og fedtfattigere samt skulle dyrke motion.

Forskerne konstaterede, at deltagernes mavefedt efter 6 måneder i gennemsnit var blevet 4,2 cm mindre, og at mængden af albuminurea var faldet med 25 procent. Desuden bemærkede forskerne, at en 314 mg reduktion i fosforudskillelse resulterede i et 11 procents fald i urinens protein-indhold.

Fosfor-rig mad

Den amerikanske nyreforening opgør følgende fødevarer som de værste fosfor-syndere:

  • Almindelig cola
  • cornflakes
  • Mejeriprodukter som ost, mælk, fløde, yoghurt og is
  • Kødpålæg
  • Indmad
  • østers
  • sardiner
  • Tørrede bønner, linser og ærter
  • Nødder og frø og peanutbutter
  • Kakao - eksempelvis chokolade-baserede drikkevarer og desserter

Undersøgelsen påpeger, at selv om mange naturlige animalske og vegetabilske proteiner indeholder fosfor, så tilsættes der ofte ekstra fosfor til forarbejdede fødevarer for at forbedre smagen og forlænge holdbarheden.

Og på grund af dets kemiske sammensætning, absorberes fosfor i forarbejdede fødevarer og animalske proteiner lettere i kroppen end plantefosfor. Plante-baseret fosfor er sværere for kroppen at nedbryde.

Undersøgelsen viser, at en begrænsning af fosfor i kosten kan være en simpel måde at reducere risikoen for nyresygdom. Men da det ikke har nogen smag eller lugt er det ikke helt så let endda.

"En god tommelfingerregel er, at hvis maden er emballeret i pap, har det sandsynligvis et højt fosfor-indhold. Ca. 90 procent af fosfor tilsætningsstoffer optages i kroppen. Denne undersøgelse tyder på, at du ved at begrænse mængden af forarbejdede fødevarer i din kost nemt kan reducere din risiko for at udvikle nyresygdom," siger Dr. Vassalotti.