Konstant på toilettet på grund af en overaktiv blære. Prøv at justere din kost og drikkevaner.Konstant på toilettet på grund af en overaktiv blære. Prøv at justere din kost og drikkevaner.

Sådan skal du spise mod overaktiv blære

Mange helt almindelige fødevarer kan forværre den generende og pinagtige tilstand overaktiv blære.

 

Du kan måske drømme om en lækker bugnende fuld tallerken med pasta og marinara sauce sammen med et glas vin, og fulgt op af et stykke chokoladekage og en kop kaffe. For rigtig mange mennesker er det et fristende billede, men hvis man lider af overaktiv blære kan det være årsagen til rigtig mange løbeture ud på badeværelset. Hel almindelige fødevarer som tomater, vin, chokolade og kaffe kan nemlig forværre tilstanden overaktiv blære. Og desuden kan for meget kalorierigt mad føre til en øget vægt, der også kan gøre symptomerne mere mærkbare.

Heldigvis kan en lille smule planlægning betyde, at du stadig kan tilfredsstille din indre gourmet - også selvom du døjer med rigtig mange ture ud på toilettet.

Her er dine guidelines:

Pas på din vægt

Uanset om du spiser ude eller derhjemme, kan intelligente valg af mad hjælpe dig med at holde vægten nede. Koden er at vælge mad, der er fyldt med næring og et relativt lavt antal kalorier. Den slags mad er grøntsager, frugt, hele korn, fisk, fedtfattigt kød og fjerkræ samt kalorielette mælkevarer.

Hvis du er overvægtigt, kan et vægttab afhjælpe dine symptomer på overaktiv blære. I en undersøgelse deltog 338 overvægtige kvinder med blæreproblemer bl.a. i form af overaktiv blære. Gruppen blev tilfældigt delt op så nogle af kvinderne kom i et intensivt vægttabs program. Efter seks måneder, havde de kvinder, som havde været med i vægttabs programmet, gennemsnitligt tabt 8 pct. af deres vægt. Kontrolgruppen tabte 2 pct. Og den gruppe, der havde tabt mest, havde også langt sjældnere besøg på toilettet.

Vælg din mad med omhu

Bestemte typer mad og drikke har en direkte effekt på overaktiv blære. Hvis du holder øje med dine kostvaner, kan det hjælpe dig med at holde symptomerne i skak.

Undgå problemskaberne. Nogle mad- og drikkevarer kan irritere blæren og øge risikoen for ufrivillig vandladning. Følsomheden overfor disse påvirkninger svinger fra person til person, men de mest almindelige syndere er:

  • Alkoholiske drikke
  • Kulsyreholdige drikke
  • Drikke med koffein
  • Kaffe, selv uden koffein
  • Kunstigt sødede drikke
  • Tomater og tomatprodukter
  • Citrusfrugter og juice
  • Meget krydret mad
  • Majssirup
  • Honning
  • Chokolade

Hold øje med, hvad du drikker

Hvis du drikker meget, skal du også ofte tisse. Men på den anden side, hvis du drikker for lidt, fører det til, at din urin er meget koncentreret, mørk gul og med en stærk lugt. Den slags koncentreret urin kan irritere din blære, og også få uønskede bakterier til at vokse. Sørg for en sund balance – omkring 6 glas om dagen. Vand er det bedste valg, men tranebær-, grape-, kirsebær- og æblejuice er også godt for blæren.

Fokus på fibre

Forstoppelse kan gøre dine symptomer på overaktiv blære værre. Men de fibre, der findes i mange frugter, grøntsager og hele korn kan forhindre dette problem. For at begrænse problemer med luft i maven og oppustethed, sørg for at få fibre i din daglige mad. Tal med lægen, hvis din forstoppelse fortsætter.