Modermælk sikrer en mere veludviklet tarmflora, viser den nye undersøgelse.

Amning sikrer børn en sundere tarmflora

Amning er den vigtigste faktor for at vores tarmflora udvikler sig sundt og sikrer os mod både overvægt og andre metaboliske problemer.

 

Det viser en ny undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet og Københavns Universitet, der er offentliggjort i tidsskriftet Applied and Environmental Microbiology.

Amning fremmer væksten af gavnlige bifido- og mælkesyrebakterier i barnets tarmflora, som er gavnlige for udviklingen af barnets immunsystem.

En række studier har vist, at ammede børn vokser lidt langsommere og er lidt slankere end børn, der får modermælkserstatning. Børn der bliver ammet har også en lidt lavere forekomst af overvægt, allergi, diabetes og inflammatoriske tarmsygdomme senere i livet.

Ifølge den ny undersøgelse kan det skyldes, at amning fremmer udviklingen af gavnlige bakterier i barnets tarmflora.

”Vi er blevet stadig mere opmærksomme på den afgørende betydning, en sund tarmflora har for et godt immunforsvar. Spædbørn fødes uden bakterier i tarmen, og derfor er det interessant at kortlægge, hvilken indflydelse kostfaktorer har på tarmfloraens udvikling i børns første tre leveår,” siger forskningsleder på DTU Fødevareinstituttet Tine Rask Licht.

Vigtige ændringer fra ni måneders alderen

I alt deltog 330 danske børn i den treårige undersøgelse, hvor forskerne indsamlede afføringsprøver tre gange, da de deltagende børn var 9, 18 og 36 måneder. Prøverne blev undersøgt på DTU Fødevareinstituttet og brugt til at identificere bakterierne i tarmfloraen. Det er første gang forskere har anvendt nyere metoder, baseret på ’signatursekvenser’ i bakteriernes DNA, til at undersøge tarmfloraændringer hos så stor en gruppe børn i så langt et tidsrum.

Undersøgelsen viser, at der sker væsentlige ændringer i tarmfloraens bakteriesammensætning fra ni til 18 måneders alderen i forbindelse med, at amning ophører og andre typer mad bliver indført. Børnenes tarmflora fortsætter dog med at udvikle sig helt frem til treårs alderen, idet den bliver stadig mere kompleks og samtidig mere stabil.

”Resultaterne er med til at understøtte formodningen om, at tarmfloraen ikke – som tidligere antaget – er stabil, allerede når et barn bliver et år gammelt. Ifølge vores undersøgelse sker der stadig vigtige ændringer helt frem til treårs alderen. Det betyder sandsynligvis at der i barneårene er et ’vindue’, hvor tarmbakterierne er mere påvirkelige af ydre faktorer, end man ser det hos voksne,” forklarer Tine Rask Licht.

”Resultaterne fra undersøgelsen kan bruges til at understøtte tiltag, der kan hjælpe børn til at udvikle en god tarmflora, som er vigtig for immunsystemet og et sundt fordøjelsessystem. Det kunne for eksempel være rådgivning til mødre omkring amning eller udvikling af nye typer modermælkserstatning, der kan fremme etablering af gavnlige bakterier i tarmen”, fortæller Tine Rask Licht.