Mælkefedt i kager og færdigretter kan starte optøjer i tarmene

Kager er fulde af mælkefedt, som kan sætte gang i bakterier, der kan udvikle tarmsygdomme hos nogle mennesker.Færdigretter, kager og konfekt er fulde af koncentreret mælkefedt, der ifølge en ny undersøgelse får mængden af sygdomsrelaterede bakterier til at eksplodere i tarmene.

De skadelige fedtsyrer kan ændre sammensætningen af bakterier i tarmene og ødelægge balancen mellem immunsystemet og tarmfloraen.

De mættede fedtstoffer kan dermed starte en kæde af begivenheder, der fører til komplekse immunsygdomme, eksempelvis inflammatoriske tarmsygdomme som Crohns sygdom.

Det viser en undersøgelse, der netop er præsenteret i det ansete tidsskrift Nature.

Forklarer mange immunsygdomme

Undersøgelsen hjælper med at forklare, hvorfor det der engang var sjældne immun-relaterede sygdomme er blevet mere almindelige i vestlige samfund i det sidste halve århundrede. Den giver også indblik i, hvorfor mange mennesker, der også er genetisk disponerede for disse sygdomme, aldrig bliver påvirket og hvordan visse miljømæssige faktorer kan give betændelse hos personer, der allerede er i risikozonen.

Forskere ved University of Chicago fandt, at koncentreret mælkefedt, som findes i overflod i forarbejdede fødevarer og konfekture, ændrer sammensætningen af bakterier i tarmene. Disse ændringer kan forstyrre den skrøbelige våbenhvile mellem immunsystemet og den komplekse, men hovedsageligt positive blanding af bakterier i tarmene. Resultatet kan blive skadelige bakteriestammer, der kan udløse en ureguleret vævs-ødelæggende immunrespons, som kan være svære at stoppe.

- Dette er den første plausible mekanisme, der trin-for-trin afslører, hvordan vestlig kost bidrager til en hurtig og vedvarende stigning i forekomsten af inflammatorisk tarmsygdom, siger undersøgelsens forfatter Dr. Eugene B. Chang, professor i medicin på University of Chicago.

Ændret livsstil

- Vi ved, hvordan visse genetiske forskelle kan øge risikoen for disse sygdomme, men for at den forhøjede risiko kan udvikle sig til faktisk sygdom, synes det at kræve en anden begivenhed, som kan opstå på grund af vores ændrede livsstil.

Forskerne arbejdede med en musemodel, der har mange af de samme karakteristika for menneskelig inflammatorisk tarmsygdomme som eksempelvis Crohns sygdom.

Sygdom udviklede sig meget hurtigere

Ved genetisk at slette et molekyle, interleukin 10, der fungerer som en bremse på immunsystemets reaktion på tarmbakterier, udviklede omkring 25 procent af musene colitis, når de blev fodret med en fedtfattig kost eller en kost høj på flerumættede fedtstoffer.

Colitis er en anden form for inflammatorisk tarmsygdom, der hovedsageligt rammer tyktarmen og endetarmen.

Men når musene blev udsat for et højt indhold af mættet mælkefedt, steg hastigheden af sygdommens udvikling i løbet af seks måneder til mere end 60 procent. Desuden var starten, alvorligheden og omfanget af colitis meget større end observeret i mus, der var på en fedtfattig diæt.

Men hvorfor skulle mælkefedt - et pulveriseret stof, der er resultatet af at fedtet er udskilt fra smør og dehydreret - udløse betændelse, når flerumættet fedt ikke gør?

Forskerne sporede svaret til den komplekse blanding af hundredvis af bakteriestammer, der findes i tarmen.

Forskerne opdagede, at en usædvanlig bakterie kaldet Bilophila wadsworthia fortrinsvis blev aktiveret af mælkefedt.

Almindeligt ved blindtarmsbetændelse

Tidligere undersøgelser har fundet høje niveauer af B. wadsworthia i patienter med blindtarmsbetændelse og andre intestinale inflammatoriske sygdomme, herunder inflammatorisk tarmsygdom.

- Det fangede vores interesse. Disse bakterier, som der normalt ikke er særlig mange af, synes at være ganske fremtrædende i disse sygdomme.

Faktisk var antallet af Bilophila wadsworthia-bakterier næsten upåviseligt hos mus på et lavt fedtindhold, mens bakterierne udgjorde omkring 6 procent af alle tarmbakterier i mus på en diæt med et højt mælkefedt-indhold.

- Dermed påviser vi, hvordan udviklingen i forbruget af vestlige kost potentielt kan tippe balancen mellem vært og mikrobe til en tilstand, der fremmer udbrud af sygdomme, siger Chang.

Bilophila wadsworthia er på mange måder en lighed med galde, et stof, der produceres af leveren og frigives i tarmene for at nedbryde indtagne fedtstoffer.

Mælkefedt svært at fordøje

Mælkefedt er særligt vanskeligt at fordøje og kræver at leveren udskiller en form for galde, der er rig på svovl.

B. wadsworthia trives i nærvær af svovl. Så når galden, der skal opløse mælkefedtet når tyktarmen, får det wadsworthia til at blomstre.

- Desværre kan bakterierne også være skadelige, siger Chang.

- Når de udsættes for en masse svovl, blomstrer de, og så er de i stand til at aktivere immunsystemet hos genetisk disponerede personer.

- Lige nu kan vi ikke gøre så meget for at rette op på gener, der disponerer personer for en øget risiko for disse sygdomme, siger Chang.

- Samtidig er det sjældent effektiv og altid vanskelig at tilskynde folk til at ændre deres kost.

- Men man kan føre balancen mellem vært og mikrober tilbage til en sund tlstand, der kan forebygge eller behandle disse sygdomme, siger han.

- I det store og hele kan tarmens microber formes tilbage så der kan genskabes et sundt forhold mellem vært og mikrober, uden væsentlig påvirkning af livsstilen hos personer, der er genetisk disponerede for disse sygdomme. Det er det vi tester lige nu.