Derfor styrker bladgrøntsager dit tarmsystem

Bladgrøntsager som spinat, grønkål og brøndkarse indeholder et usædvanlig sukker som hjælper gavnlige bakterier i tarmen med at vokse og dermed fortrænge dårlige bakterier.

 

Det viser forsøg fra Australien og England, hvor forskerne har identificeret et enzym, YihQ, der nedbryder det særlige sukker, så bakteriener kan optage det.

Sukkeret kaldes sulfoquinovose (SQ) og produceres i grønne blade ved fotosyntese, som er den proces, hvorved planter bruger energi fra solen til at producere kemisk energi i form af sukker. Bakterierne anvender SQ som en kilde til kulstof og svovl.

Svovl er vigtig for opbygningen af ​​proteiner og SQ er det eneste sukkermolekyle, som indeholder svovl.

"Hver gang vi spiser bladgrøntsager indtager vi betydelige mængder SQ sukker, der anvendes som energikilde af gode tarmbakterier," fortæller seniorforfatter Dr. Ethan Goddard-Borger fra Walter og Eliza Hall Institute of Medical Research i Parkville, Victoria, Australien.

Han forklarer, at afgørende og beskyttende stammer af Escherichia coli og andre gavnlige bakterier i tarmen bruger SQ som energikilde.

Disse gode bakterier forhindrer de dårlige bakteriers vækst og kolonisering, fordi de istedet optager pladsen.

Forskerne opdagede, at bakterier udtrækker SQ som brændstof for deres vækst ved hjælp af enzymet YihQ. Enzymet nedbryder sukker, så bakterierne kan absorbere og metabolisere svovl og andre komponenter.

Løser mysterium

Undersøgelsen løser et mysterium, som har forundret videnskabsfolk i 50 år: hvordan svovl - et element, der er af afgørende betydning for livet - bruges og genbruges af levende organismer.

"E. coli er en vigtig bakterie, som vores tarm har brug for. Vi spekulerer på om forbruget af dette specifikke molekyle fra bladgrøntsager vil vise sig at være en vigtig faktor for at forbedre og opretholde en sund tarmflora og god fordøjelse, siger Goddard-Borger, som har fået undersøgelsen offentliggjort i tidsskriftet Nature Chemical Biology."

Han siger, at undersøgelsen også kan give afgørende spor til at udvikle en helt ny type antibiotika, som kan opfylde det desperate behov for nye måder at bekæmpe resistente superbugs.

Holdet mener, det kan være muligt at anvende enzymer som YihQ til at levere meget specifikke antibiotika, der er målrettet skadelige former for E. coli og andre skadelige bakterier som Salmonella uden at ramme de gode bakterier.

Mavetarm | 16. maj 2014

Bare en druktur får tarmen til at lække giftstoffer

Især kvinders tarme lækker skadelige endotoksiner, hvis de drikker meget alkohol på kort…

Når bakterier nedbryder SQ fra planter, frigiver de svovl i miljøet, hvor det igen indgår i det globale svovlkredsløbet og igen bruges af andre organismer.

Den enorme mængde af SQ produceret fra bladgrøntsager kan sammenlignes med den samlede årlige globale produktion af jernmalm.