Tidlig træning styrker tarmfloraen

Motion og træning påvirker tarmsystemet og sikrer en større genmasse samt et bedre stofskifte.

 

Det antyder en ny undersøgelse fra University of Colorado i Boulder, hvor forskere har undersøgt hvordan motion tidligt i livet påvirker tarmsystemet.

Den menneskelige tarmflora huser over 100.000 milliarder mikroorganismer, og undersøgelsen, som er offentliggjort i tidsskriftet Immunologi og Cell Biology, viser, at den tidlige udvikling kan optimere chancerne for et bedre livslangt helbred.

"Motion påvirker mange aspekter af helbredet, både stofskiftet og psyken, men først nu er forskningen begyndt at se på tarmfloraens plasticitet," fotæller Monika Fleshner, der er professor ved Institut for Integrativ Fysiologi og hovedforfatter på den ny undersøgelse.

Mikrober opbygges i tarmsystemet kort efter fødslen, og er afgørende for udviklingen af ​​immunsystemet og forskellige neurale funktioner. Disse mikrober kan tilføje op til 5 millioner gener til en persons samlede genetiske profil og har dermed enorm betydning for menneskets fysiologi.

Selvom tarmfloraen også kan påvirkes i hele voksenlivet af for eksempel kost og søvn så viste undersøgelsen, at den er særligt plastisk i de tidlige år.

Undersøgelsen er baseret på forsøg med unge rotter, der trænede hver dag, og derfor udviklede en mere sund tarmflora med flere probiotiske bakteriearter i forhold til både mere stillesiddende ungrotter og voksne rotter. Også selv om de voksne rotter trænede lige så meget.

Forskerne har dog endnu ikke kunnet stadfæste den bedste alder hvor træning får tarmfloraen til at ændre sig til det bedre, men de foreløbige resultater tyder på, at jo tidligere des bedre.

En robust og sund tarmflora synes også at fremme en sund hjernefunktion og at have anti-depressive virkninger, fortæller Fleshner. Tidligere forskning har vist, at den menneskelige hjerne reagerer på signaler fra tarmen, selvom de præcise kommunikations metoder stadig ikke er klarlagte.

"Fremtidig forskning i tarmfloraen vil afklare, hvordan mikroberne påvirke hjernens funktion langsigtet," siger en anden af forskerne, Agniezka Mika fra Institut for Integrativ Fysiologi.

Forskerne planlægger at finde måder at fremme tarmfloraens plasticitet hos voksne, der ofte har mere fastgroede bakteriekulturer, som ikke forandres så nemt.